Skip to main content

Skab harmoni mellem krop og sind med yoga

Kom med til yoga 6 torsdage fra 16. maj og opnå smidighed, styrke og stabilitet i din krop og sind.

Yoga er et praktisk system, som hjælper med at afbalancere og harmonisere krop, sind og følelser. Når kroppen bliver stærk og smidig, og sindet roligt, får du muligheden for at trække dig tilbage fra den kaotiske verden, få overblikket over dit livsmønster og blive i stand til at acceptere det. I denne accept finder du roen i dig selv. I sin oprindelige form handlede yoga om at stilne sindets bevægelser.

Yoga har rødder i Indien og man siger, at den kan spores 5000 år tilbage. Ordet ”yoga” stammer fra et sanskrit rod ’yug’, som betyder ”at forbinde”. Den refererer til forening mellem den individuelle og universelle bevidsthed.

Yoga benytter sig af stillinger og bevægelse (asanas), åndedrætsøvelser (pranayama) og meditation for at opretholde en harmonisk balance i kroppen, forebygge og helbrede psykosomatiske sygdomme, holde kroppen vital og forbedre koncentrationen.

Formålet med dette yoga-forløb er at gøre dig bevidst om din krop og undervise i stillinger, åndedrætsøvelser og meditation, som vil gøre dig i stand til at påvirke din sindstilstand gennem din krop og vice versa.

Hvem kan deltage?

Både begyndere og øvede kan få gavn af dette yogaforløb. Det er din krop, der bestemmer din stilling, så der bliver muligheder for alternative stillinger. Det handler ikke om at opnå en perfekt stilling, men snarere om at bruge stillingen til at forstå og forbinde med vores egen krop.

Yogalærer

Yoga forløbet ledes af Beata Ciepiel, der er uddannet yogalærer i Vinyasa yoga og Yin Yoga. Beata arbejder til dagligt som IT-konsulent og har brugt og praktiseret yoga igennem 30 år til at opretholde en sund og afbalanceret tilgang til livet.

Praktisk information

Stillingerne foregår stående, siddende og liggende med bare fødder i behageligt tøj. Deltagerne skal selv medbringe en yogamåtte, et tæppe og eventuelt en meditationspude. Medbring gerne drikkeflaske.

Tid & sted

Yogaforløbet er gratis og strækker sig over 6 torsdage første gang den 16. maj til og med den 20.juni kl. 17.15 - 18.30 i pigegymnastiksalen på Skovlyskolen, Borgm. Schneiders Vej 40, 2840 Holte.

Tilmelding:

Tilmeldingen sker via NemTilmeld: https://frivilligcenterrudersdal.nemtilmeld.dk/320/



Antal visninger 167

Seneste artikler

Velkommen til Boligafdelingen Stenager

Velkommen til AI-praktikant Line Frederiksen

Tak for en god generalforsamling