Skip to main content

Nyt nyhedsbrev


julebilleder 019a

Frivilligcentrets decembernyhedsbrev er nu på gaden - læs mere i nedenstående.

Tilmeld dig nyheder fra Frivilligcentret på hjemmesidens forside:

http://www.frivilligcentret.dk/nyheder/nyhedsbreve

 

Nyhedsbrev, december 2014

 

 

Hermed udsender Frivilligcenter Rudersdal årets sidste nyhedsbrev. Her kan du blandt andet læse om:

  • Filmkursus
  • Kopier og lokaler
  • Kontingent 2015
  • Foreningsmøde 21. januar
  • FL-Rudersdal
  • Generalforsamling 20. april
  • Nyt fra Foreningslivet
  • Ny kunst
  • Frivillige søges!
  • Juleferie

Filmkursus

I januar inviterer Frivilligcentret og Mediehuset Hovedstaden til filmkursus. Vi skal lære at lave små film på vores eget udstyr dvs. iPads, iPhones, videokameraer eller lignende. Vi skal redigere på gratis webbaserede programmer, så vi kan fortsætte med at lave film, når kurset er slut. Filmene kan vi bruge til at rekruttere nye frivillige og til at fortælle om vores forenings formål og aktiviteter. Filmene lægger vi bagefter op på vores hjemmeside og på Facebook. Tilmelding til Dorte Damsbo i Frivilligcentret.

Stort mødelokale til web

 

Kopier og lokaler

Vi har lavet lidt om på arbejdsdelingen her i Frivilligcentret så fremover skal foreninger der ønsker hjælp til kopi og lokalelån kontakte følgende medarbejdere:

Kopier: Charlotte: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Problemer ved lokalelån: Dorte: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Kontingent 2015

Så er det blevet tid for indbetaling af kontingent for medlemskab af Frivilligcenter & Selvhjælp Rudersdal for 2015. Kontingentet for foreninger er 100 kr. og for private medlemmer 50 kr.

Frivilligcentret håber at niveauet på kontingentet vil appellere til at mange melder sig ind, eller fornyr sit medlemskab og dermed støtter det frivillige sociale arbejde i Rudersdal. Husk, at medlemskab også giver stemmeret til generalforsamlingen i Frivilligcenter & Selvhjælp Rudersdal den 20. april 2015 kl. 19. Kontingentet kan indbetales i Nordea på: Reg.nr.: 2253, kontonummer: 0722534794 med tydelig angivelse af forening, eller navn.

Der kan også laves en digital betaling med indbetalingskort: +73 +89936519. Husk tydelig angivelse af forening eller navn.

Haves netbank ikke er det er også muligt at betale kontant i Frivilligcentret.

Betalingsfrist er den 31. januar 2015.

 

Foreningsmøde 21. januar

Onsdag den 21. januar 2015 kl. 17-19.30 afholder Frivilligcenter Rudersdal foreningsmøde for medlemsforeningerne. Hør nyt fra feltet, herunder om Frivillig Fredag, Kulturnat, Folkemødedag 2015 og om strammede bankregler for nye foreninger og frivilliggrupper.

Tilmelding til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / 45 89 00 56, senest 16.1.2015.

generalforsamling2013sg

 

FL-Rudersdal

Formandsnetværket FL-Rudersdal er nu etableret og afholdt sit første møde torsdag den 11. december. Netværksfascilitator Mette Staberg kom med sit bud på foreningers livscyklus og fornyelsens nødvendighed. Debatten var livlig og alle gik fra mødet med fornye inspiration og energi.

Næste møde er tirsdag den 17. marts kl. 17-19 i Frivilligcentret. Der er stadig enkelte ledige pladser til formænd og næstformænd. Interesserede kan henvende sig til Frivilligcentret.

 

Generalforsamling 20. april

Frivilligcenter & Selvhjælp Rudersdal afholder generalforsamling mandag den 20. april kl. 19 i Frivilligcentret, Skovgærdet 4 i Holte. Dagsorden ifølge vedtægterne. Husk, at kun medlemmer har stemmeret. Meld dig ind og få indflydelse. Vi ses til en hyggelig aften, hvor der ses tilbage på 2014, frem på 2015 og hvor medlemmerne får rig mulighed for at hilse på hinanden. Vi vil blive glade for en tilmelding.

nære venner 2014. slanket

 

Nyt fra Foreningslivet:

Nære Venner i Rudersdal

Forældreforeningen har fået 30.000 kr. fra Mandrup Philipsens Legat til at lave aktiviteter for udviklingshæmmede børn. Projektet kaldes Nære Venner og henvender sig til børn i 5-12 års alderen og deres familier. Forældreforeningen har gennem efteråret kunnet tilbyde aktiviteter inden for friluftsliv, musik og dans. I foråret forsætter aktiviteterne med boldspil, leg og madlavning. Der kommer mellem 5 og 10 børn og deres familier til hvert arrangement. Børnene er rigtig glade for at deltage i aktiviteterne og der skabes nye relationer på kryds og tværs. Interesserede kan få flere oplysninger hos Hjaltes mor Mette på 28 90 83 96 /

 

Afasigruppen får slagsang

Afasigruppen elsker at synge. Så meget, at Ulrick Boesen har ladet versefødderne danse og forfattet en slagsang til gruppen på melodien "Pjerrot sa’ til månen":

Vivi sa’ til Mogens

jeg har en idé

om at nogle andre

vi skal til at se.

Mon ikk’ her i Holte

vi kan find’ et sted,

finde nogle venner,

vi kan mødes med?

 

Det kom i avisen

det sku’ start’ et sted

det var Holteklubben

hvem vil være med?

Der var både Birthe,

Inge og Ul’rik

end-e-lig vi selskab

med hinanden fik.

 

Sid’n kom Kar’n Margrethe

og så Peter til.

godt at også Bodil

fandt sin vej hertil.

Vi var pluds’lig mange

og vi så jo snart

at vi var en gruppe

ih, hvor er det rart!

 

Tiden gik og Helle

Ib og Paul kom med

årene de går og

vi bli’r ved og ved.

Tak til mine venner

her i festligt lag

I gør nemlig tirsdag

til en dejlig dag!

 

kantarel.slanket

 

Ny kunst

Hannah Bindesbølls smukke akvareller og gouacher pryder i den kommende tid væggene i Frivilligcentrets store mødelokale. Akvarellernes motiver er inspireret af naturen, hvor et ophold i Grønland sætter sine spor. I gouacherne ses en leg med mønstre og gnidetryk, hvor resultatet ofte bliver mere abstrakt. Hannah har gennem en menneskealder arbejdet med grafisk formgivning og er professionel kunstner. Hannah har illustreret bøger og bogomslag, tilrettelagt tema-udstillinger, plakater, folder og meget mere.

 

Frivillige søges!

Værktøjskassen mangler hænder

Har du lyst til at hjælpe ældre og handicappede med små reparationer og andre mindre, praktiske opgaver i hjemmet? Så er Værktøjskassen måske noget for dig.

   Mange ældre og handicappede kan ikke længere selv lave små reparationer og andre praktiske opgaver i hjemmet. Opgaverne er for små til at tilkalde en professionel håndværker, og familien bor måske ikke lige i nærheden. Det er Værktøjskassens formål at hjælpe ældre og handicappede borgere med dette.

   Værktøjskassen består af 5 friske og praktiske mænd, der tager rundt i Rudersdal og hjælper deres medborgere. Har du skruet hænderne rigtig på, og har du lyst til at hjælpe ældre og handicappede med små reparationer i hjemmet, så er dette måske noget for dig? Opgaverne kan f.eks. være reparation af en låge der hænger, et rullegardin der skal sættes op, en vandhane der drypper etc. Deltagerne mødes hver 14. dag til planlægningsmøder, hvor opgaverne fordeles mellem de frivillige. Er du interesseret i at høre nærmere, kan du kontakte Frivilligcentret, der formidler kontakten videre til koordinator for Værktøjskassen Ib Frausing. Frivilligcenter Rudersdal, Skovgærdet 4, 2840 Holte, Tlf.nr.: 45 89 00 56. Mail:

 

Gruppe for Senior Mad søger frivillig tovholder

Kan du lide at lave mad?

Selvhjælp Rudersdal opretter i begyndelsen af 2015 en madlavningsgruppe for seniorer, som vi kalder Senior Mad. Gruppen ledes af en engageret frivillig, der har interesse i at lave mad, kan komme med gode ideer og vejlede deltagerne i madlavningen. Vi har gennemført Senior Mad siden 2010. Vores nuværende frivillige er ikke hjemme i foråret, og derfor søger vi en ny frivillig.

Madlavningen tager udgangspunkt i retter, man vil lave, hvis man er alene og i nem gæstemad. Der laves 2 retter hver gang, en hovedret og skiftevis en forret eller en dessert. Din opgave bliver at finde opskrifter, skrive indkøbsliste, vejlede under madlavningen og købe ind første gang. Derefter aftaler deltagerne indbyrdes, hvem der køber ind. Deltagerne dækker selv udgifterne til råvarer.

Gruppen mødes 6 gange fra kl. 17 – 20 i Frivilligcenter Rudersdal, Skovgærdet 4 i Holte. Ugedagen tilpasser vi efter dig.

Foruden et sjovt, hyggeligt og personligt udviklende frivilligt arbejde kan vi tilbyde dig et netværk af engagerede frivillige og mulighed for gratis at deltage i diverse kurser og foredrag.

Interesserede kan kontakte Selvhjælp Rudersdal, koordinator Werni Lindegaard, tlf.: 42 45 11 58 Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Strikkedamer søges

Lær børn at strikke i skolefritidsklubben. På opfordring fra flere Skolefritidsklubber i Rudersdal Kommune begyndte ÆLDRE SAGEN for et par år siden et samarbejde med Rudersdal kommunes Skolefritidsklubber (SFK’er). Dette resulterede i mange strikkedage på flere af kommunens skoler. Flere SFK’ere ønsker nu et samarbejde med Ældre Sagen, hvor børn i 4.-5.kl. kan lære at strikke, hækle eller anden form for håndarbejde.

Opgaven er: Sammen med 1-2 andre strikkedamer at lære børn i 4.-5.kl. håndarbejde i SFK’en. At snakke og hygge med børnene. Det aftales fra sted til sted, hvor lang tid og hvor ofte Strikkedamerne kommer.

Strikkefællesskabet: De frivillige mødes et par gange om året og udveksle oplevelser og ideer og tager på en årlig inspirationstur.

Vil du høre mere? Vil du være med?

Kontakt Dorthe de Bang fra ÆLDRE SAGEN tlf. 45 42 44 17

 

Juleferie
Sekretariatet holder juleferie fra mandag den 22. december til og med søndag den 4. januar 2015. Lokalerne udlånes i perioden efter aftale.

 

Slutteligt ønsker Frivilligcentret alle en rigtigglædelig jul og et godt nytår!

 

julebilleder 007a