Skip to main content

Vis foreningen frem - Foreningsbazar - 19. april - UDSAT


                         Foreningsbazar

Bazaren er desværre udsat efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Vi vender tilbage med ny dato.

19. april 2020 kl. 12:00-16:00 i Holte Hallerne, Rudegaard Idrætsanlæg, Kongevejen 464-468, 2840 Holte.

Vil du have flere medlemmer, så kom og vis, hvad din forening har at byde på, når Dansk Røde Kors, Frivilligcenter Rudersdal og DGI Nordsjælland inviterer til Rudersdals første foreningsbazar.

Du får mulighed for at give en smagsprøve på jeres aktiviteter og tale med potentielle nye medlemmer. 

Du møder børn og unge og deres familier fra hele Rudersdal, der gerne vil prøve foreningslivet af i praksis, så de kan vælge, hvad de har lyst til at gå til.  

Blandt dem er også børn og unge med flygtningebaggrund samt andre, der i dag står udenfor foreningslivet, og som har brug for en særlig varm velkomst i fællesskaberne.

DGI og Broen hjælper med kontingentstøtte for de børn/familier, der har behov for det.  

Det er gratis at få en stand/aktivitet, og vi sørger for forplejning til alle frivillige.  
Vi refunderer også kørsel samt andre udgifter. Det aftales med projektlederen. 

Sted: Rudegaard Idrætsanlæg, Kongevejen 464-468, 2840 Holte.

Foreningsbazaren er støttet af EUs Erasmus+ program.

Foreninger kan tilmelde sig hos DGI - her