Skip to main content

Maleriudstilling forår 2024

Kom og se resultaterne af samarbejdet mellem kunstmaler Tina Hee, SIND Rudersdal og ”På Sporet” til maleriudstillingen ”Foto skitse – maleri”, der åbner 3. marts 2024.

Under overskriften ”Foto – skitse – maleri” udstiller deltagerne i Tina Hees to maleforløb deres malerier.

Tina Hee lægger vægt på, at det er spontanitet og intuition i et trygt fællesskab, der er omdrejningspunkter for forløbene.

Som hun skriver på sin hjemmeside: ”At male er terapeutisk – ikke terapi – men når man skaber et maleri ud fra noget, der fylder i det indre, uanset om det er negativt eller positivt, så kan det meget vel blive en kreativ “opdagelsesrejse” fyldt med energi og glæde. En rejse, hvor man blandt andet kommer af med uro, får bedre styr på tanker og følelser, og finder sin helt specielle vej fremad”.

Deltagerne udstiller deres malerier på Kulturcenter Mariehøj i Frivilligcenter Rudersdal, Øverødvej 246 A, 2840 Holte.

Der er fernisering søndag d. 3. marts fra kl. 13.00 - 15.00.

Hvis du ønsker at deltage i ferniseringen, så tilmeld dig her: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller https://sind.dk/find-sind/aktivitetskalender/maleforloeb-fernisering senest mandag d. 26. marts 2024, så vi har sandwiches og drikkevarer nok.

Udstillingen varer til og med torsdag d. 4. april 2024 og er åben i Frivilligcenter Rudersdals åbningstid, som er mandag til torsdag kl. 10.00 - 15.00.

På Tina Hees hjemmeside kan du læse mere om hendes kunst og maleforløb, som også viser billeder af tidligere maleforløb på ”På Sporet” https://www.tinahee.com/

Vel mødt!



Antal visninger 294