En gruppe af ukrainere samles hver mandag på Egebækskolen for at følge Henrik Høyer-Hansens danskundervisning. Foto: Jan Andersen

Ildsjælen Henrik Høyer-Hansen gør sin undervisning sjov, så eleverne glemmer ”terperiet”

Af Jan Andersen

En af de største udfordringer for fordrevne ukrainere, der kommer til Danmark, er at lære vores sprog. Dansk er nøglen til at få et arbejde og forsørge sig selv, og det er netop dét, som ukrainske flygtninge gerne vil.

Derfor er der hårdt brug for både sprogskoler og frivillige ildsjæle som Henrik Høyer-Hansen, 79. Han er i Rudersdal kendt som ”Pyt-kongen”. Forklaring følger.

Henrik Høyer-Hansen, der er uddannet folkeskolelærer, har undervist udlændinge i dansk i mere end 50 år. Han startede, da de første tyrkiske ”fremmedarbejdere” kom til Danmark i 60´erne.

Og da de ukrainske fordrevne begyndte at komme til Danmark efter russernes invasion af Ukraine 24. februar 2022, var der igen bud efter Henrik Høyer-Hansen.

”Det skal være sjovt”

I dag underviser Henrik Høyer-Hansen hver mandag grupper af ukrainere på bostedet Egebækskolen. Det gør han både pædagogisk og underholdende, så undervisningen bliver sjov både for ham og eleverne, selv om det grundlæggende er ’terperi’, som han siger.

Han har selv kendskab til 21 sprog, og han har udviklet en metode til, hvordan man lærer et sprog hurtigt.

Kun 80 ord er selve basen, som man derefter kan udvikle sproget fra.

”De 80 ord er vigtige. Man skal kunne almindelige ord som ”tak” og ”velkommen” og man skal kunne tallene fra 1 - 10 og 10 - 100. Så er der menneskekroppen, arme, ben, næse, hals og så videre, farverne, og årstiderne. Ugedagene og månederne og så de 10 spørgeord, så man kan spørge ”hvad er det”,” fortæller Henrik Høyer-Hansen.

”Man kan nå rigtigt langt med det her – og så bygger man sproget op på det,” siger han.

Værktøjskassen

Han har sin ”værktøjskasse” med til undervisningen, som rummer en masse dagligdags ting fra skeer til en saltbøsse, et slips, en hånd i træ, et halstørklæde og meget andet.

Det er nemlig nemmere at lære, hvad en ting hedder og hvilken farve den har, når man også ser den fysisk og kan røre ved den – end blot at tegne på en tavle.

Hans undervisning er blevet så ”berømt” at Rudersdals borgmester Ann Sofie Orth har besøgt Henrik Høyer-Hansens klasse på Egebækskolen to gange for at følge ukrainernes sproglige udvikling.

”Mine bedste elever er allerede ”forsvundet” ud i samfundet, fordi de har fået arbejde. For eksempel havde jeg to dygtige kvinder, enlige mødre, der begge er højtuddannede, hvor den ene nu er smørrebrødsjomfru, og den anden arbejder i Lions Park,” siger Henrik Høyer-Hansen.

Pyt-filosofien

Trods sin høje alder arbejder han syv dage om ugen med frivilligt arbejde i forskellige former, på plejehjem, med børn og gymnasieelever. Men ukrainerne fylder meget.

Henrik Høyer-Hansen kaldes ”Pyt-kongen”, fordi han er forfatter til ”Pyt-bøgerne” og opfinder af ”Pyt-knappen”, som han blandt andet sælger hver søndag på loppemarkedet i Holte.

”Pyt-knappen siger ”Rolig nu”, ”Træk vejret dybt” og ”Pyt”, når man trykker på den. Den er solgt i 6.000 eksemplarer, og hver en krone donerer ”Pyt-kongen” til børnehospice.

Henrik Høyer-Hansens livsfilosofi og hans bøger handler netop om ”Pyt-princippet”: ”Lad være med at ærgre dig”.

Når han underviser ukrainere taler han aldrig om krigen eller Putin, fordi han netop har den grundindstilling, at hans undervisning skal være sjov.

Der bliver også grinet meget i hans klasse på Egebækskolen, hvor lokalet runger af ordene ”Wauw, Wauw, Wauw”, hver gang en af hans elever rammer de danske ord godt og rigtigt.

”Ukrainerne er meget motiverede og intelligente. Det er også meget motiverende for mig,” siger han.

Blandt denne mandags emner er for eksempel spørgsmål til ukrainerne som ”Hvilken farve har den”, ”Hvad er det” og hvordan siger man ”Jeg har ondt i maven”.

Henrik Høyer-Hansen kalder sig selv ”evighedsstudent”, fordi han aldrig holder op med at suge viden til sig. Han har blandt andet læst mellemøststudier og psykologi på universitetet og rejst jorden rundt tre gange.

Vil du også være frivillig?:

Hvis du også vil bidrage som frivillig et par timer om ugen eller mere, som sprogunderviser, jobmentor eller noget helt andet, så skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Har du kendskab til et ledigt job:

Hvis du har en ledig stilling til besættelse af en medarbejder, som ikke nødvendigvis kan tale dansk eller engelsk, kan du skrive til Frivilligcenter Rudersdal på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Læs mere på Frivilligcenterets hjemmeside: https://frivilligcentret.dk/

Juri: - Jeg vil gerne kunne tale med danskerne

68-årig ingeniør har meldt sig til danskundervisningen hos ”Pyt-kongen”

Juri er en af ”Pyt-kongens” elever, der får ros, da han kan sige: ”Det er et halstørklæde”, selvom ordet er en udfordring for den 68-årige tidligere chefingeniør ved et kraftværk i Kharkiv.

Han flygtede i marts sidste år til Danmark sammen med sin hustru, parrets børn og to børnebørn.

”Det er meget vigtigt for mig at lære dansk. Jeg vil gerne arbejde og kunne tale med danskerne,” siger Juri.

”Er det svært at lære dansk?”

”Både og. Men jeg prøver at lære det,” siger Juri. Han har tidligere arbejdet som ingeniør både i Rusland, Indien og Iran.

Nu bor familien på bostedet Egebæk, og Juri tager flittigt notater i sin bog om Henrik Høyer-Hansens undervisning og øver sig omhyggeligt på de svære danske ord.

”Jeg bor Egebækvej 80”, er en vigtig sætning at kunne, men tallet ”80” kan godt være svært at sige for en ukrainer.

Det samme med ordet ”næse”, der ofte bliver udtalt ”nisse”, men derfor har Henrik Høyer-Hansen også både en ”næse” og en ”nisse” i sin værktøjskasse, så forskellen kan blive øvet.

Får danskundervisning på sprogskoler

Flere frivillige undervisere arbejder for Frivilligcenter Rudersdal med at undervise ukrainske fordrevne i dansk og engelsk. Det er danskundervisningen, som trækker mest, men nogle af ukrainerne vil også gerne lære engelsk.

Mange ukrainere går til danskundervisning på sprogskoler, for eksempel Sprogskolen Speak i Hellerup eller Lyngby.

Interessen har været så stor, at der har været en flaskehals, men for tiden er der cirka en måneds ventetid på at blive visiteret hos Rudersdal Kommune til en sprogskole.

”Ukrainerne får undervisning i sprogskolen, så det er en forholdsvis lille skare, som har overskud til også at komme hos de frivillige,” siger Isabel Voss, der koordinerer de frivillige sproggrupper.