Skip to main content

Kulturpris til Jack Otto Kristensen

 Stort tillykke med Kulturprisen til Jack Otto Kristensen, som vi kender for hans store engagement i Kulturparaply, Birkerød Kulturnat, Ny Musik, Birkerød Torvedage – og Frivilligcenter Rudersdal

Jack Otto Kristensen yder en kæmpemæssig kulturel indsats og bidraget til et rigt, kvalitativt og alsidigt kulturliv i kommunen og derfor er det også velfortjent at han nu modtager Rudersdal Komunes Kulturpris.

Jack er her og der og alle vejne i det lokale kulturliv. Han bruger sin fritid på at lave gode oplevelser for os andre. Han formidler det hele på facebook og popper op i kulturrelle sammenhænge overalt. Jack gør et stort stykke frivilligt arbejde som formand for Rudersdal Kulturparaply. Derudover står han i spidsen for Birkerød Kulturnat og er engageret i bestyrelsen i Ny Musik. Jack har også været med til at skabe Birkerød Torvedage, hvor han stadig sidder i bestyrelsen.

Begrundelsen for at Jack modtager Kulturprisen er, at han er en inspirerende ildsjæl, der formår at engagere og inkludere bredt.

Som formand for Rudersdal Kulturparaply igennem flere år har Jack Otto Kristensen formået at udvide paraplyens bredde til 26 foreninger og 18 enkeltpersoner, som skal bringes til at indgå i et kulturelt samarbejde. Dette har krævet ham som en særdeles nærværende formand, en blæksprutte, der sætter sig ind i de enkelte foreningers arbejde og muligheder for at indgå i fællesskabet.

Jack har stået for Birkerød Kulturnat i snart mange år. Han skaffer spændende musikalske oplevelser til kommunen, idet han også er med i bestyrelsen for Ny Musik. Han har været med til at starte Birkerød Torvedage og er stadig med i bestyrelsen.

Jack er fremragende til at kommunikere digitalt. Men han drager også rundt fra den ene ende af den store kommune til den anden for selv at opleve og følge med i, hvad der sker i de enkelte foreninger, drøfte muligheder, koordinere ideer, fotografere og lægge billeder ud til orientering.

Jack er en inspirerende ildsjæl, som engagerer og inkluderer bredt – og en rigtig god ambassadør for Rudersdals blomstrende kulturliv.

Frivillighedens mange ansigter
Fortællinger om frivilligt virke. Bliv inspireret og rørt og bidrag selv til at fortælle historier om frivillighedens mange ansigter. Send historien og et godt billede til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Antal visninger 2567