Skip to main content

Invitation - Fælles om omstilling


Invitation Fælles om omstilling

Vi tager temperaturen på klimaet i Rudersdal

Kom med og få inspiration til nye vaner for livet

Tirsdag 7. juni fra klokken 16.30 – 19.00
på naturlegepladsen bag Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 A i Holte

Længes du efter at bidrage til omstillingen? Vil du høre vidnesbyrd om hvordan mennesker, foreninger og kommune arbejder for en klimavenlig udvikling? Vil du dele dine egne erfaringer med at gøre det sjovt, meningsfuldt og mindre svært at omstille til en bæredygtig fremtid ét skridt ad gangen, uanset om det handler om el, varme, mad, transport, ferie eller indkøb?

Så er du velkommen til temaeftermiddagen ’Fælles om omstilling’, hvor vi tager temperaturen på klimaet i Rudersdal i fællesskab.

Du er inviteret til en eftermiddag, der er spækket med ideer til et aktivt bæredygtigt liv, som du kan fortsætte i din egen hverdag.

PROGRAM:

Kl. 16.30-17.30 Omstilling i praksis.  Du kan vælge

Urtevanding med KulNaturforeningen Skodsborg

Bål og snobrød

Vegetariske smagsprøver med fokus på bælgfrugter med Dansk Syrisk Kulturforening.
Genbrugsguld – Tag dit brugte nyvaskede tøj med og byt til nyt hos Kræftens Bekæmpelse og Røde Kors
Repaircafe Rudersdal tager værktøjskassen med og hjælper med at reparere dine medbragte ting
Plantebytte – Tag frø og planter med og byt med hinanden
Klimaudfordringen udstillet med Klimabevægelsen
17 små og store vanebrud for livet samt 17 handlinger du kan gøre for biodiversiteten og livet i haven med Verdensmål i Hverdagslivet

Rudersdal Bibliotekerne fortæller om spirende bæredygtige fællesskaber på biblioteket og afslører programmet for Bæredygtighedsdagen på Hovedbiblioteket i oktober 2022.

Biavl udstillet og smagsprøver på honning

Kl. 17.30 – 19.00 samles vi og får inspiration til handling 

Fællessang med Kulnaturforeningen.

Båltaler med ny viden, ny inspiration og skæve fortællinger

  • Grøn historiefortæller, Trine Krarup fortæller medrivende og overraskende om, hvordan vi kan leve et godt liv uden at belaste klimaet
  • Klimamedarbejder i Rudersdal Kommune, projektleder Stinne Maria Thomassen fremlægger en status for klimahandlingsplanen, som er i sin afsluttende fase. Hun har plancher med, der viser hvordan klimaregnskabet ser ud, og hvilke indsatser der skal reducere CO2 udledningen lokalt.

 

Vidnesbyrd fra foreningerne – Foreningerne bliver interviewet om, hvordan de bidrager til omstillingen

  • Iver Nordentoft, Klimabevægelsen fortæller hvorfor han har valgt at bruge fritid på klimabevægelsen, og hvilken forskel det gør for hans liv.
  • Stifter af KulNaturforeningen og skovfit.dk Jeanett Debb fortæller sin slægtshistorie om hvordan urter og grøn livsstil har fået betydning for familien og lokalsamfundet.
  • Anette Rosholm, Verdensmål i Hverdagslivet fortæller hvorfor hun har stiftet foreningen og giver eksempler på hvordan hun har omlagt sit personlige liv.
  • Nada Naanaah fra Dansk Syrisk Kulturforening fortæller hvordan hendes folk kan inspirere omstilling og hvad der driver hende.
  • Sri Sai Das fortæller hvorfor han ikke kan lade være med at engagere sig.
  • Søs Rosaline Dela deler sin passion for Røde Kors og Røde Kors Genbrug.
  • Niels P Sønderskov deler din repair-vision

Klimaaftryk

De rigeste 1% udleder mere end de fattigste 50%. Det batter noget, når vi rudersdalborgere tænker i klimaaftryk. 

Vi serverer: Brændenælde-Brus, urtevand og rosenvand og skov-snobrød  med urtepesto og vegetariske smagsprøver.

Gratis for alle, der vil være fælles om omstilling.

Du kan tilmelde dig her

Mange hilsner fra
Klimabevægelsen Rudersdal, Kulnaturforeningen Skodsborg, Verdensmål i Hverdagslivet, Kræftens Bekæmpelses, Røde Kors, Dansk Syrisk Kulturforening, Rudersdal Biavlerforening, Repair Cafe Rudersdal, Rudersdal Kommune, Rudersdal Bibliotekerne, Frivilligcenter Rudersdal