Skip to main content

Fotokursus

Lær at se, og få gode fotografier med hjem

📅 Tid: Fire eftermiddage i november fra 14 -16 onsdag den 4., 11., 18. og 25. november 2026

📍 Sted: Frivilligcenter Rudersdal På Sporet - huset for fællesskaber, aktiviteter og udvikling, Rønnebærvej 19 Holte. Vi er udendørs, hvis vejret er godt.

Det er gratis at deltage, men der er begrænset plads. Du skal tilmelde dig via NemTilmeld

På dette kursus lærer du at se og du får gode fotografier med hjem.

Kurset har fokus billedforståelsen – hvornår er et billede godt, og hvornår er det mindre godt? Hvad skal der til, for eventuelt at rette op på billedet?

Kurset handler ikke om alle mulige tekniske specialiteter. Det handler om at se og træffe den rigtige beslutning, inden der bliver trykket på knappen.

Det bedste kamera er det, du har i hånden. Derfor foregår kurset også med et kamera eller mobiltelefon lige ved hånden. 

Du skal medbringe dit eget mobilkamera eller allerhelst dit eget spejlrefleks- eller systemkamera – og du kommer til at lære dit kamera grundigt at kende.

Hvis du kun har mobiltelefon, må du dog selv kunne finde frem til telefonens fotofunktioner.

Alle øvelser kan gennemføres ved at sætte kameraet på ”Auto”, men ambitionen er at bevæge os over mod ”Manuel”, dvs. at blive fortrolig med iso, blænde og lukketid.

Du lærer det grundlæggende billedsprog og får en let indføring i at finde godt lys, lave enkle lyslægninger, opstille og instruere ”modeller” og bruge blitz på en opgave. 

Kursusleder er Preben Etwil, der ud over at være tidligere formand for Rudersdal Frivilligcenter, også er mangeårig amatørfotograf med flere fotohøjskoleophold i bagagen samt en formel fotografuddannelse fra KPPA (Key Point Photography Academy).

Før kurset modtager du en ebog på dansk:  Indramingsguide for fotografer

Tilmeld dig her


Tilmeld Frivilligcentrets nyhedsbrev og bliv opdateret på det frivillige liv i Rudersdal: TILMELD NYHEDSBREV


Antal visninger 7