Skip to main content

Forside

Mød Borgerrådgiveren

Dato
04.02.2025 10:00 - 15:00

Beskrivelse

Frivillige foreninger og deres brugere får nu lettere adgang til Borgerrådgiver Michael Visbech Jonasen, der samarbejder med Frivilligcentret om at tilbyde ’Åben Borgerrådgivning’ i Frivilligcentret den første tirsdag i hver måned frem til sommerferien.

Første tirsdag i hver måned, kan du kan møde borgerrådgiver Michael Visbech Jonasen i Frivillighedscenteret i Kulturcenter Mariehøj i Holte. Det er ikke nødvendigt at bestille tid. Man kommer til i den rækkefølge, man møder op.

Borgerrådgiveren er et gratis tilbud til alle – borgere, organisationer og virksomheder – i Rudersdal Kommune. Borgerrådgiveren er ansat af kommunalbestyrelsen og uafhængig af forvaltningen, hvilket sikrer en uvildig sagsbehandling.

Borgerrådgiveren kan:

  • Hjælpe med at finde rundt i kommunens tilbud og afdelinger
  • Hjælpe med at genskabe dialogen mellem borger og forvaltning, hvis den er gået i hårdknude
  • Hjælpe med at forstå afgørelser og breve
  • Vejlede om borgerens rettigheder, når en sag bliver behandlet – fx om aktindsigt, partshøring mv.
  • Rådgive om klagemulighederne til andre instanser og evt. hjælpe med at klage
  • Hjælpe med at klage over sagsbehandlingen eller personalets optræden
  • Viderebringe borgernes forslag til forbedringer i sagsbehandlingen
  • Undersøge, om kommunens sagsbehandling er i overensstemmelse med forvaltningsretlige regler og god forvaltningsskik
  • Deltage i møde eller samtale som støtte for borgeren

Borgerrådgiveren glæder sig til at være til stede i Frivilligcentret.

Læs mere om borgerrådgiverfunktionen her: https://rudersdal.dk/borger/dit-moede-med-kommunen/borgerraadgivningen

Kontakt Michael Visbech Jonasen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Borgerrådgiver Michael 2025

Tid:   Første tirsdag i hver måned fra 10 – 15:  4. februar 2025, 4. marts, 1. april, 6. maj, 3. juni,  1. juli 2025

Sted: Frivilligcenter Rudersdal, Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 A, Holte – Storm P