Hvor mange ser frem til årets lange sommerferie, er der andre, der gruer for den på grund af ensomhed, når alt lukker ned. Sommergåturene er blevet en fast del af sommerprogrammet i lokalafdelingen SIND Rudersdal og skal fremover give SIND-medlemmerne et afbræk fra sommerens stilstand. SINDbladet var med, da lokalafdelingen afviklede årets sidste sommer walk-and-talk – og de har givet frivilligcentret mulighed for at bringe historien.

Af Isabelle Lillium

Mange oplever, at humøret stiger, i takt med at dagene bliver lysere i løbet af sommermånederne. Men hvor mange ser frem til årets lange sommerferie, bliver de lyse sommermåneder for andre et forstørrelsesglas, der forstærker ensomhedsfølelsen.

Det kan SIND-medlemmet Ulla på 62 nikke genkendende til. Udover at sidde i SIND Rudersdals bestyrelse arbejder hun på Lille Skolen for Voksne, som er et læringsfællesskab for mennesker med psykiske og sociale vanskeligheder. Men når den fire uger lange sommerferie går i gang, mister hun sin daglige struktur, og det kan have negative konsekvenser både for hendes fysiske og mentale helbred, forklarer hun.

”Jeg har kæmpet med spiseforstyrrelse i mange år og kan have svært ved at være sammen med andre. Derfor har ensomhed altid været en del af min hverdag. Men det er tydeligt, at den forstærkes i den lange sommerferieperiode, hvor alt har sommerferielukket. Det kan trigge min spiseforstyrrelse,” forklarer hun.

Men det skal sommergåturene i SIND Rudersdal fremover råde bod på. 

”Mens andre går på ferie, så bliver de, der ikke kan holde ferie på samme måde, efterladt på perronen. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi laver aktiviteter for medlemmerne - også i sommermånederne,” siger Tilka Schneider, der er lokalforperson i SIND Rudersdal.

Deltagerne oplevede flere sider af naturen i Nordsjælland.

Walk-and-talk med SIND Rudersdal

Jeg mødes med Tilka på Holte Havn på en lun og blæsende augustdag. Vi har sat os på havnens gamle café fra 1896, og imens vi venter på de andre deltagere, fortæller hun mere om initiativet.

Sommergåturene i SIND Rudersdal fik deres spæde opstart sidste sommer, da et SIND-medlem foreslog en gåtur som sommeraktivitet, forklarer hun.

Lokalbestyrelsen har efterfølgende evalueret aktiviteten på et bestyrelsesmøde. Udover lidt transportlogistisk bøvl så har sommergåturene været en succes, tilføjer hun. 

”Vi fandt ud af, at det var vigtigt at lægge ruten i nærheden af en togstation eller en buslinje. Og så var det også vigtigt, at deltagerne selv kunne stå af undervejs, hvis ruten blev for lang,” forklarer Tilka og tilføjer, at sommergåturene for 2027 allerede er lagt ind i kalenderen. 

Tilka, som skal lede dagens ekspedition ned til Furesøen og Bistrup Hegn, tager et udprint af Google Maps i en plastikmappe frem fra sin sorte rygsæk.

Opbuddet af deltagere til sommergåturen bliver ikke stort, men det er heller ikke meningen, siger lokalforpersonen:

”Hovedideen med sommergåturene er netop, at vi er en mindre gruppe, hvor vi mere uformelt kan gå og tale sammen om , hvad der rør sig i vores liv. For det er ikke alle medlemmer, der trives i større forsamlinger.”

”SIND favner mere bredt”

Nana Marie på 55 er den første deltager, der møder op. Udover at være medlem af SIND Rudersdal, så spiller hun en aktiv rolle i NAUK - Netværk for Autistiske Kvinder i Nordsjælland og er forperson i foreningen AK & VE- Autistiske Kvinder og Venner. 

Nana Marie forklarer, at hun er pårørende, kronisk smertepatient, og at hun selv har haft psykiske vanskeligheder tæt inde på livet. Hun har tidligere været medlem af forskellige patientforeninger, men ifølge Nana Marie er de i modsætning til SIND for ensporede i deres fokus, ofte fordi de arbejder for en enkelt sag. 

”SIND favner mere bredt. Derfor tilbyder den også mange forskellige slags aktiviteter,” siger Nana Marie og tilføjer, at hun netop har tilmeldt sig sommergåturen, fordi aktiviteten foregår i lokalmiljøet og i en mindre gruppe.

“Og så har vores lokalforperson politisk indflydelse på vores lokalmiljø, blandt andet fordi hun sidder i Handicaprådet i Rudersdal Kommune og i andre udvalg og dialogfora,” understreger Nana Marie. 

Vi bliver afbrudt. De sidste deltagere er mødt op. Tilka vifter med kortet og dirigerer os henimod Dronninggårds Allé. 

”Hanne mødes med os senere,” siger hun højt og sætter i gang.

”Jeg er blevet meget mere udadvendt”

På vej ned mod Dronninggårds Allé falder jeg i snak med Anne-Dorthe på 78 år. Hun har været medlem af lokalafdelingen i 12 år og blev i sin tid introduceret til foreningen af nogle bekendte. 

”Vi har en rigtig god bestyrelse, fordi de er gode til at arrangere aktiviteter. De tager virkelig hånd om medlemmerne,” siger hun. 

En cykel suser forbi os, idet vi krydser Dronninggårds Alle.

Jeg spørger til hendes arbejdsliv, og Anne-Dorthe fortæller, at hun har haft sin gang som sekretær i Københavns Statsamt. Og Anne-Dorthes blå-grønne øjne lyser særligt op, når hun fortæller om sin afdøde mand. Allerede som 14-årig blev hun ramt af Amors pile, da hun ved et tilfælde øjnede sin kommende mand en dag, da hun var ude at gå tur med sin bedstemors hund.

”Nørj, han var bare så flot!” siger hun og storsmiler.

Nogle år senere skulle deres veje krydses igen. For det viste sig, at manden, som hun havde fået et godt øje til, var den nyansatte sekretariatschef i Statsamtet. 

”Og så gik det hurtigt. Vi blev forlovet inden for tre måneder. Jeg var solgt til stanglakrids,” siger hun og klukker. 

Desværre fik deres kærlighedshistorie en uventet drejning, da hun mistede sin mand til kræft. De sociale aktiviteter i SIND har hjulpet på ensomheden. 

”Jeg er faktisk blevet meget mere udadvendt. Meget mere,” siger hun og smiler. 

Vi går op ad en stejl vej i et villakvarter og slår ind på en mindre sti, der fører ind til Bistrup Hegn. 

Hanne og Ulla.

”Det har hjulpet mig at snakke med andre, der har stået i samme situation”

Hanne på 71 støder til forsamlingen på sin cykel med sin hvide skødehund Coco i cykelkurven ikke langt fra Holte Rowing Club. Hanne har været medlem af SIND i mere end 25 år og forklarer, at hun i løbet af sit liv har døjet med depression og to rygoperationer. 

”Da jeg blev ramt af depression i sin tid, var det ikke noget, man talte højt om, fordi psykiske lidelser var tabu. Så det har hjulpet mig at snakke med andre SIND-medlemmer, som har stået i samme situation,” siger Hanne. 

Er vi blevet bedre til at snakke om psykiske vanskeligheder?

”Lidt. Men vi kunne godt blive bedre til det. For når jeg møder nogen og fortæller om depression, er der mange, der ikke ved, hvad det vil sige,” siger Hanne. 

Derudover kan Hanne nikke genkendende til det at blive ramt af en sommertristesse. Hun havde ellers set frem til forårets lysere måneder, fordi hun tænkte, at det ville hjælpe på humøret, forklarer hun. I stedet var humøret gået den anden vej. Det overraskede hende. 

”Derfor betyder det meget for mig at komme ud på en arrangeret udflugt som den her, fordi jeg ikke har kræfter til at tage på ture på egen hånd,” fortæller Hanne. 

Vi begynder at bevæge os langs Furesøen på noget, der ligner en gangbro. Folk hilser og smiler, når de cykler forbi.

”Jeg prøver at give det, som jeg gerne selv vil have i min ensomhed”

Jeg falder i snak med Ulla igen, der fortæller, at hun er tilflytter fra Herlev, og derfor ikke har det store netværk i Rudersdal. Men efter at hun har engageret sig i lokalafdelingen, har det betydet, at hun nu møder folk i gadebilledet, som hun har lært at kende via lokalafdelingens aktiviteter. 

”Aktiviteterne har hjulpet mig med at føle mig mere forankret i mit lokalområde,” siger hun.

Udover at deltage i lokalafdelingens aktiviteter, så deltager hun også i Landsforeningens foredrag og kurser. 

”I SIND er der plads til alle; unge, gamle, mænd, kvinder. Alle bliver rummet med de forskelligheder, som vi nu har. Og når jeg taler med andre SIND-medlemmer, prøver jeg at give det, som jeg selv gerne selv vil have i min egen ensomhed,” siger hun. 

Vi stopper op ved Vaserne, et fugleobservationsområde ved Olsens Sø. Nana Marie leder os ind i et mindre, gråt skur med udsigt til søen. En ældre herre sidder på en bænk og skuler skævt til det pludselige opbud af knevrende kvinder. Men Nana Marie får hurtigt brudt den akavede stemning.

”Nå. Er der nogen hejrer i sigte i dag?” spørger hun ud i skuret. 

En plyshåret teenagedreng med et professionelt kamera lyser op. Han havde lige spottet en hejre på den anden side af søen, forklarer han, imens han viser sine billeder på kameraet til Nana Marie. En lille hvid prik toner frem. 

Nana Marie forsøger at fange hejren med kameraet på sin mobiltelefon, men det lykkes ikke.

Man kan både nyde stilheden i naturen og opsøge dialog med de andre deltagere. 

Forbundethed, håb og meningsfuldhed

Vi begynder at bevæge os tilbage mod Holte Havn. Tilka og Nana Marie leder troppen og går i takt i raskt trav. En besked tikker ind på Tilkas mobiltelefon. Det er en SMS fra lokalafdelingens tidligere forperson, Merete Ellebo, som i dag sidder i SINDs Hovedbestyrelse. Der er møde i SINDs Regionskreds, forklarer Tilka til Nana Marie.

Tilka har mange jern i ilden. Udover at være lokalforperson i SIND Rudersdal så sidder hun også i det lokale frivilligcenters bestyrelse og er aktiv både i Danske Handicaporganisationer og i SINDs Regionskreds.

Arbejdet som lokalforperson motiverer hende, både fordi arbejdet er lokalt forankret, men også fordi SIND som landsforening arbejder for en større synliggørelse af psykiske vanskeligheder på tværs af diagnoser. 

“Hvis kommunerne ikke lever op til deres standarder inden for det specialiserede område, kan jeg gøre opmærksom på det i SINDs Regionskreds, så problematikken kan bringes videre i det politiske system,” siger Tilka. 

Derudover underviser Tilka også i Recovery som tilgang. 

“Recovery-tankens grundprincipper er forbundethed, håb, positiv identitet, medbestemmelse i eget liv og meningsfuldhed. Det er nogle principper, som jeg bringer med mig både i mit politiske arbejde og i mit arbejde som lokalforperson,” siger Tilka.

Ifølge lokalforpersonen er det særligt princippet om forbundethed, der efter hendes mening er vigtigt, når man arbejder med recovery. 

”Et menneske er ikke en ø, men et relationelt væsen, der har brug for at føle sig forbundet til andre. Derfor gør vi os i lokalafdelingen umage med at have forskellige typer af aktiviteter, som både kan tilgodese dem, der godt kan lide at deltage i større forsamlinger f.eks. til fællesspisning, men også dem, der trives i mindre grupper,” siger Tilka. 

Sommergåturen afsluttes med en kop kaffe og et stykke kage på havnens gamle café. Tilka åbner en app på sin mobiltelefon og viser skærmen til deltagerne rundt om bordet: 

“Vi har gået 8 kilometer.”