Beredskabsplaner pibler frem i boligområderne

Interessen for frivillige, lokale beredskabsplaner vokser i foreningslivet i Rudersdal. Blandt andet er beboerforeningen Flintemarken i Vedbæk og Ejerforeningen Søllerød Park i gang med at forberede sig på en plan, hvis et større uheld rammer.
Af Lars Scheving, Frivilligcenter Rudersdal
I 2024 lancerede Styrelsen for Samfundssikkerhed budskabet om, at landets borgere skulle kunne klare sig selv med drikkevand, mad, medicin, batterier, kontanter og andre basale fornødenheder i tre dage, hvis der skete et kollaps i forsyningssikkerheden. Men da større kriser aldrig kun rammer den enkelte borger, argumenterede Styrelsen også for, at beboer- og grundejerforeninger burde spille en rolle i at skabe lokal
handlekraft og tryghed i tilfælde af en længerevarende nødsituation.
Interessen for beredskab vokser
Umiddelbart var det ikke et budskab landets utallige beboer- og grundejerforeninger tog sig synderligt af. For et års tid siden anslog DR, at kun 4 pct. af foreningerne enten havde eller overvejede at få en beredskabsplan. Men her i 2026 er oplevelsen i Rudersdal Kommune en lidt anden:
- Vi oplever en betydelig stigning i interessen fra beboer- og ejerforeninger over hele kommunen for at udvikle frivillige, lokale planer. Det pibler frem, fortæller Jens Gregersen, seniorkonsulent med ansvar for krisehåndtering og beredskabsplaner i Rudersdal Kommune.
Raske borgere skal klare sig selv
Jens Gregersen lægger ikke skjul på, at det er en udvikling kommunen er glad for. Ikke mindst fordi det også vil inspirere de mange familier og husstande, der endnu ikke har toppet op med drikkevand, makrel i tomat og batterier, så de kan klare sig selv i de anbefalede tre dage.
- Vi ved, at kun omkring en tredjedel af landets familier har taget budskabet om, at man skal kunne klare sig selv i tre dage til sig. Det betyder, at to tredjedel potentielt vil være afhængige af hjælp fra det offentlige, når og hvis krisen kommer. Det vil kunne lægge beslag på mange kommunale ressourcer, men her melder vi hus forbi. Først og fremmest skal vi hjælpe de, der ikke kan klare sig selv, de rigtig sårbare borgere, ligesom vi med forventeligt færre medarbejdere skal opretholde en række kritiske funktioner, herunder nødpasning, sikring af dagrenovation og meget mere.
Jens Gregersen understreger samtidig. at fx vand og strøm ikke er kommunens ansvar, men derimod forsyningsselskabernes. Jens Gregersen er sikker på, at efterhånden som de lokale, frivillige
beredskabsplaner ruller ud i beboer- og ejerforeningerne vil de fleste husstande også blive opmærksomme på samfundsværdien af at kunne hjælpe sig selv. Og man kan gøre meget for andre, ved at gøre lidt for sig selv, som Jens Gregersen siger.
- Det giver overskud til at have omsorg og interesse for sine naboer, og det er dybest set det, det helt nære beredskab bør handle om, understreger Jens Gregersen.
Flintemarken i Vedbæk satser på lavpraktiske løsninger
I beboerforeningen Flintemarken i Vedbæk har man taget konsekvensen af, at det er en næsten uoverkommelig opgave at forholde sig i detaljer til alle de ulykker og kriser, der kan opstå, og hvordan de kan eskalere. I en alvorlig nødsituation med omfattende ødelæggelser vil myndighedsstyrede processer tage over.
- I starten kiggede vi meget på mulighederne for at indrette beskyttelsesfaciliteter i bebyggelsens kældre, indkøbe el-generatorer og lignende, forklarer Frederik Prüter, der er en af initiativtagerne til den beredskabsplan, som foreningen arbejder på.
Men det er dyrt, det skal vedligeholdes og noget skal opmagasineres. Hvem skal betale, og har man de mandskabsmæssige ressourcer i hverdagen, der sikrer, at mekanikken fungerer, når det skal?
- Processen gjorde os klogere, vi fik blik for, at vi ikke behøver levere det samme som det professionelle, offentlige beredskab. Vi skal bruges ressourcerne klogt og koncentrere os om det, vi har en realistisk mulighed for at kunne levere - lavpraktiske løsninger, der fungerer tæt beboerne, når uheldet er ude, siger Frederik Prüter.
Derfor fokuserer beboerforeningen i Flintemarken på tre indsatsområder.
- For det første kan det ikke understreges nok, at hver husstand skal kunne klare sig selv i de famøse tre dage. Dernæst handler det om, at vi i bebyggelsen føler ansvar for hinanden, at vi ved, hvem af os der har særlige behov uden nødvendigvis at være visiteret til hjemmehjælp. Sidst, men ikke mindst handler det om, at vi også i et vist omfang har identificeret kompetencer som for eksempel blikkenslagere, elektriker eller samaritter eller andet blandt beboerne, og som vi kan mobilisere efter behov.
- Noget af det vi også overvejer er, om nogle af os i samarbejde med elevatorfirmaer skal uddannes til at kunne ’befri’ beboere og andre der fanget i elevatorer, der er gået i stå på grund af strømsvigt.
- Vi er meget optaget af at skabe tryghed, og vi vil så vidt muligt undgå at bruge ord, der skaber krisestemning ved at betone det pludselige og truende. I Sverige, hvor jeg tit opholder mig i ferier og weekender, er beredskabstænkningen en del af den almindelige hverdag, og selv om husene står længere fra hinanden end i Danmark er det helt naturligt at have et øje på naboen, der bor lidt nede ad vejen. Det handler om at skabe tryghed gennem nærhed. At vi kan klare meget sammen. Også i hverdagen hvis strømmen svigter.

Ejerforeningen Søllerød Park: Relationer er beredskab
Ejerforeningen Søllerød Park er også i gang. I første omgang har man lagt forskelligt beredskabsmateriale fra Styrelsen for Samfundssikkerhed og Borger Beredskabet ud på foreningens intranet, så hver enkelt husstand kan forberede sig på en krisesituation. Der er etableret en beredskabsgruppe, som er ved at definere, hvilke hændelser, der kan opstå, og hvordan man bør reagere på dem. Man har fokus på de mest sandsynlige hændelser som for eksempel cyberangreb, strømnedbrud og manglende vand.
- Ved en given hændelse skal vi kunne kommunikere klart og tydeligt, hvad der er sket, og hvad vi kan og skal gøre, siger Peter Kruse fraberedskabsgruppen i E/F Søllerød Park.
- Først og fremmest handler det om, at vi hver især forbereder os så godt som muligt. Dernæst handler det om relationer, at vi er opmærksomme på hinanden. Det betyder også, at beredskabsplanen skal være med til at styrke fællesskabet i det daglige.
Søllerød Park består af 19 blokke med 20-25 lejligheder i hver, ca. 350 lejligheder i alt, og med så mange mennesker, er der naturligvis også stor forskel på, hvordan det sociale samspil er i de enkelte blokke og i bebyggelsen som helhed.
- I nogle blokke mødes man f.eks. til grill arrangementer og andet, mens der i andre er mindre kontakt mellem beboerne. Vores mål er, at beredskabet skal have to kontaktpersoner i hver blok, som kender naboerne så godt, at de ved, hvem der har særlige behov, og hvem vi derfor bør prioritere. Vi skal have bedre føling med hinanden.
- En væsentlig opgave for disse kontaktpersoner bliver at indsamle kontaktoplysninger på samtlige beboere i blokkene. I Søllerød Park har vi nemlig den udfordring, at vi ikke har kontaktoplysninger på samtlige beboere. Nogle er lejere og ikke ejere, og det er kun ejernes mailadresser, som vi kender. Derudover er vi også interesserede i få kontaktoplysninger til beboere, hvis kompetencer kan være nyttige i en skarp situation.
Selv om Peter Kruse ligesom Frederik Prüter i Flintemarken lægger vægt på, at man ikke skal forkøbe sig i dyrt og kompliceret udstyr, vil han ikke afvise, at det kan være fornuftigt at investere i for eksempel walkie- talkies, så man er i stand til at kommunikere med kontaktpersonerne, hvis mobilmasterne er ude af drift.
- Vi er endnu tidligt i processen med at finde ud af, hvad vi kan og bør. Jeg håber, at vi ender med at kunne præsentere en beredskabsplan, som overbeviser alle om vigtigheden af, at vi hver især er så godt forberedte som muligt. Og samtidig viser, at vi i Søllerød Park har en gennemtænkt plan, hvis uheldet er ude.
Den enkelte husstand skal ikke kende planerne i detaljer, men målet er, at alle får udleveret en A5-side, der kan sidde på køleskabet med vigtige kontaktoplysninger og få og enkle handlingspunkter.
- Sådan en A5-side skal bare reflektere det væsentligste fra den mere omfattende plan, som er grundlaget for de frivilliges indsats i beredskabsgruppen, slutter Peter Kruse.
Mere information
Du kan læse mere om, hvordan du forbereder dig på en krise på links herunder.
Link: E-læring: ”Kriseparat i 3 døgn”
Link: Borgerberedskabet.dk
Link: Styrelsen for Samfundssikkerhed
Link: ”Min tjekliste”
Tilmeld Frivilligcentrets nyhedsbrev og bliv opdateret på det frivillige liv i Rudersdal: TILMELD NYHEDSBREV
Se også
Seneste nyheder












