Stjernestunder skaber vi sammen
Tak for en magisk jubilæumsfest, hvor vi fik fyldt Kultursalen, Storm P og Mariehøjcentret med 500 glade gæster, der fejrede 25 år i det frivillige miljø.
Sikke en fest! Eftermiddagen var fyldt med lysende øjeblikke med smagsprøver fra hele det fantastiske frivillige miljø.
Kultursalen, Storm P og Mariehøjcentret summede af liv, musik, kreativitet og glade mennesker. Foreninger, frivillige, samarbejdspartnere og gæster fyldte huset og gav os en levende smagsprøve på alt det, frivilligheden kan.
Der var hulahop, kreative værksteder, børneteater, lanciers, petanque, sjov med kostumer og masser af viden og gode snakke ved de mange foreningsstande.
På scenen blev vi forkælet med musik, sang, dans og optrædener fra lokale kræfter og dygtige musikere. Borgmester Ann Sofie Orth holdt festtale, og vi sang sammen på en helt ny frivilligsang.
Det blev en eftermiddag fuld af stjernestunder, nye møder og varme fællesskaber. Præcis sådan som vi synes, frivillighed skal være!
En stor og hjertelig tak til alle foreninger, frivillige, kunstnere, samarbejdspartnere og gæster og lokalpolitikere, der kom og bakkede op om arrangementet.
Tusind TAK til: Vedbæk Garden, RuBa Rudersdal Bevægelsesakademi, Dansk-Syrisk Kulturforening, Nour Amora, Dansk Eritreansk Forening, Biniam, Røde Kors og frivillgie for Ukraine, Viktoriia Rafalska, Nærum Kultur- og Lektiecafe, Kulnaturforeningen Skodsborg, Ældre Sagen, Kræftens Bekæmpelse, Maya Raunsholt, Nynne & Hjælpevennerne, Birkerød Brass Quintet, Vild Have Mentor, Klimabevægelsen Rudersdal, Høreforeningen, SIND, Foreningen Spiren, Forældreforeningen, Gigtforeningen, Juleaftengruppen, Nærum Lokalteater. Mariehøjkoret, Ann Sofie Orth, Henrik Hjortdal og alle frivillige der hjalp med at flytte borde, pynte op, bage kage, lave kaffe og få hele arrangementet til at spille.
25 år med mennesker, der hjælper mennesker – og heldigvis er der mange flere stjernestunder i vente.
Stjernestunder skaber vi sammen! ❤️








Tilmeld Frivilligcentrets nyhedsbrev og bliv opdateret på det frivillige liv i Rudersdal: TILMELD NYHEDSBREV
Se også
Seneste nyheder











