Skip to main content

Farvel og tusind tak til Nadia

Så er det blevet tid til at sige farvel og tak for tiden til Nadia Vesterdahl. Tak for alle årene. Ti år er det blevet til som kontorfrivillig i Frivilligcentret. 

Tak for at holde et højt serviceniveau, tak for at hygge om os alle og tak for at tage godt imod alle vores medlemmer. Du har gjort vores tirsdage lysere og rare og renere, og vi kommer til at savne dit brede smil og store engagement. Men også energien og omsorgen for nogle af de mest sårbare i Rudersdal, der også kommer i Frivilligcentret.

Vi kommer til at savne Nadias varme latter og alle de små melodier, som hun nynner, det rene vasketøj, blomsterne i krukkerne og alt det andet, som hun har haft blik for.  For Nadia har det skarpeste blik for at være værtinde, for at få et arrangement til at spille. En rigtig event-manager. 

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi gerne ville have beholdt dig ’for ever’. Men vi har kun hinanden til låns – og nu har Nadia valgt at tage et nyt skridt i livet.

Tak for alt! Vi ønsker alt det bedste.


Tilmeld Frivilligcentrets nyhedsbrev og bliv opdateret på det frivillige liv i Rudersdal: TILMELD NYHEDSBREV


Antal visninger 184