Skip to main content

Hvem synes du skal have Handicapprisen for 2026?

Nu er det tid til at indstille kandidater til Handicapprisen 2026 i Rudersdal Kommune. Prisen hylder virksomheder, foreninger eller frivillige ildsjæle, der gør en markant forskel for borgere med handicap.

Borgmester Ann Sofie Orth håber, at mange igen i år vil komme med deres bud på kandidater til prisen. "Handicapprisen er en mulighed for at sætte fokus på de mennesker og initiativer, der hver dag arbejder for at skabe bedre rammer, flere fællesskaber og øget livskvalitet for borgere med handicap i Rudersdal (...) Jeg ser frem til igen i år at kunne overrække prisen." udtaler borgmesteren. Sidste år gik prisen til Rudersdal Neuro Bordtennis Center for deres arbejde med Parkinson-ramte.

Handicaprådets formand, Jeppe Bülow-Lehnsby, håber, at prisen kan inspirere endnu flere til at skabe fællesskaber hvor alle kan deltage på lige fod med alle andre. Alle kan indstille en kandidat, der har forbedret livskvaliteten eller tilgængeligheden for mennesker med handicap.

Fristen for indstillinger er den 2. august 2026. Indstil din kandidat her: Rudersdal.dk/Handicappris


Tilmeld Frivilligcentrets nyhedsbrev og bliv opdateret på det frivillige liv i Rudersdal: TILMELD NYHEDSBREV


Antal visninger 22