Skip to main content

Selvhjælpsgrupper

Selvhjælpsgrupper

  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Er du kommende eller ny far og har du lyst til at møde andre fædre, dele erfaringer og få viden og værktøjer til en god start med dit barn? Så er Fædretræf måske noget for dig.

📅 Tid: Gruppen starter til efteråret og mødes 2 timer om ugen i syv uger
👭 Plads: Der er plads til 6 – 14 nye fædre.

📧 Det er gratis at deltage

📧 Tilmeld dig venteliste, så kontakter vi dig

 

Er du kommende eller ny far og har du lyst til at møde andre fædre, dele erfaringer og få viden og værktøjer til en god start med dit barn? Så er Fædretræf måske noget for dig.

Fædretræf er både for førstegangsfædre og flergangsfædre med yngste barn under 1 år. Det er gratis at deltage. Her kan du møde andre fædre i samme situation, spejle dig i deres erfaringer og få et netværk, du kan tage med dig videre.

 

Fædretræf giver dig mulighed for at:

       Møde andre kommende og nye fædre i en lille, fast gruppe

       Få viden om barnets udvikling, søvn, leg, følelser og hverdagen som far

       Få konkrete værktøjer til at tackle udfordringer og hverdagen i øvrigt

       Styrke relationen til dit barn og din tryghed i farrollen

       Skabe nye relationer og netværk med ligesindede

Mødegangene

       Hver gang har et tema, fx fars betydning, barnets sprog, søvn, parforholdet, fars leg og fars følelser og reaktioner

       Fagpersoner formidler viden gennem korte videooplæg – bl.a. psykolog og fædreforsker Svend Aage Madsen

       Der arbejdes med velafprøvede værktøjer og øvelser, fx farplaner, problemløsning og kommunikation

       Der er god tid til samtale, sparring og hygge undervejs

Frivillige fædreguides
Hvert hold ledes af to frivillige Fædreguides, der selv er fædre.
De er uddannet til at lede forløbet og fungerer som rollemodeller, du kan sparre med.

Praktisk information
Du tilmelder dig ventelisten her: Fædretræf i Rudersdal (venteliste) | Frivilligcenter Rudersdal

Hvis du vil vide mere kan du kontakte Kia Vakili Khatibi. Han er projektkoordinator på Frivilligcenter Rudersdal på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Har du spørgsmål, er du også altid velkommen til at skrive.

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Fædretræf!

Vil du være med som frivillig Fædreguide?
Vi søger fædre, der har lyst til at lede et hold sammen med en anden Fædreguide. Du får en gratis uddannelse og et færdigt materiale. Se frivilligjoopslag her: https://frivilligjob.dk/job/161868/bliv-frivillig-faedreguide-i-faedretraef
Hvis du vil vide mere kan du kontakte Kia Vakili Khatibi, som er projektkoordinator på Frivilligcenter Rudersdal: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Bag projektet
Fædretræf er en del af projektet Snart far – en god barsel, der drives af Komiteen for Sundhedsoplysning og støttes af Egmont Fonden.

I Rudersdal samarbejder Frivilligcenter Rudersdal med Sundhedsplejerskerne om at drive projektet.

Læs mere om Fædretræf på www.fædretræf.dk

Familie

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 1362
  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Ny dialog- og inspirationsgruppe for seniorer, som vil i gang med et meningsfuldt liv som pensionist.
  • Datoen for arrangementet: Ny gruppe efterår 2026

Tiden efter Arbejdslivet

  • Et afklaringsforløb for seniorer, der har forladt arbejdsmarkedet (helt eller delvist)

Otte tirsdage kl. 14.00 – 16.30 med opstart d. 20. oktober 2026

https://frivilligcenterrudersdal.nemtilmeld.dk/790/

Forskning viser, at de fleste seniorer primært planlægger økonomi og andre praktiske ting. Langt færre tænker på spørgsmål som struktur i hverdagen, identitet, sociale relationer, mening og formål, selv om netop disse faktorer har stor betydning for, hvordan man trives efter arbejdslivets ophør. 

Derfor oplever mange, at overgangen til den nye livsfase kommer som en større omvæltning, end de havde forestillet sig.

I denne samtalegruppe kan du udforske denne nye livsfase sammen med andre, som står i samme situation. Det er ikke ’et kursus i at blive pensionist’, men et afklaringsforløb hvor du gennem refleksionsøvelser personligt og i gruppen, får øjnene op for de forskellige faktorer, der knytter sig til overgangen til det nye liv.

I en hyggelig og uhøjtidelig atmosfære vil der være plads til både refleksion, genkendelse, inspiration og grin. Det handler ikke om at finde de “rigtige svar”, men om at dele erfaringer, stille spørgsmål og opdage nye veje i fællesskab.

Hvem kan deltage?

Gruppen er for seniorer, der for nylig er stoppet med at arbejde – uanset om du er gået på pension, efterløn eller har afsluttet dit arbejdsliv af andre grunde.

Det vigtigste er, at du er nysgerrig på overgangen til den nye livsfase, og åbent vil snakke med andre i samme situation.

Som deltager vil du:

  • Reflektere over overgangen fra arbejdsliv til frit liv – både det positive og det udfordrende
  • Dele synspunkter, tanker og erfaringer med andre, der forstår, hvor du er i livet
  • Få ny inspiration til hverdagen, fællesskaber, aktiviteter og livskvalitet
  • Mærke at du er en del af et fællesskab, hvor man kan tale åbent og fortroligt.

Hvad kan du forvente?

Gruppen mødes i en uformel og lukket kreds, så man kan lære hinanden at kende og møde gensidig respekt. Det betyder, at du kan tale frit og blive mødt med tillid – uden at noget bliver bragt videre.

Samtalerne tager udgangspunkt i deltagernes egne tanker og oplevelser.

Vi taler om temaer som:

  • Overgangen til tiden efter arbejdslivet – forventninger, frihed, tab af struktur, nye roller og identitet
  • Sociale relationer – at bevare gamle netværk og skabe nye fællesskaber
  • Formål og bidrag – hvordan man kan fortsat bruge sine kompetencer og erfaringer
  • Interesser og læring – ny viden, hobbyer, frivilligt arbejde, motion & bevægelse, digitale kompetencer mm.
  • Livskvalitet og fremtid – fysisk og mental sundhed, trivsel og økonomi.

Gruppen er på max. 10 deltagere.

👥 Du møder:

Gruppen faciliteres af tre frivillige, der selv er på vej ind i den nye livsfase:
Ulla Jarulf, cand.jur. og juridisk rådgiver i Ældre Sagen, Henny Wilfert, som er erhvervspsykolog og tidligere HR Direktør og Henrik Hauschildt Juhl, som har bestridt flere direktørstillinger i offentligt regi. De tre, som deltager på skift i forløbet, vil alle bidrage med viden og inspiration om livskvalitet, trivsel og fællesskab.

📍 Hvor og hvornår:

Sted: Frivilligcenter Rudersdal, Øverødvej 246A, 2840 Holte, Lokale 220
Tid: tirsdage kl. 14 -16.30 med start d. 20. oktober 2026. 

Facilitatorerne er uddannet gennem FriSe Danmarks kursus for facilitatorer af grupper.


Tilmelding: via: https://frivilligcenterrudersdal.nemtilmeld.dk/790/

Vi vil efterfølgende kontakte dig telefonisk for fælles afklaring af form og forventninger m.v.

For mere info kontakt: Mette Møllgaard, tel. 45 89 00 56 eller mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

🌿 Et nyt kapitel begynder – og du er forfatteren.

Fællesskab , Seniorer, Trivsel

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 4282
  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Ny gratis samtalegruppe om trivsel, styrker og fællesskab for voksne med diagnoserne ADHD/ADD og/eller Autisme.
  • Datoen for arrangementet: Ny gruppe d. 20. okt 2026

Samtalegruppe om trivsel, styrker og fællesskab for voksne med ADHD/ADD og/eller Autisme.

Gruppen mødes onsdage fra 17 - 19 med opstart 21. oktober 2026

Er du voksen med tilknytning til arbejdsmarkedet, er du diagnosticeret med ADHD og/eller Autisme og kunne du tænke dig at tale med andre i samme situation om hvordan I trives i livet og på arbejdsmarkedet, så starter vi ny samtalegruppe, hvor du i trygge rammer kan dele dine erfaringer og oplevelser.

 

Hvad sker der

I Gruppen møder du ligesindede som forstår livet og vilkårene for at være neurodivergent på godt og ondt.

Hvert møde starter med tjek ind og siden sidst runde. Derefter et tema, som facilitator præsenterer og som gruppen får indflydelse på. Vi taler fx om 

  • Hvordan trives jeg i dagligdagen, i parforholdet og i familielivet?
  • Hvordan trives jeg på arbejdspladsen / uddannelse?
  • Hvordan håndterer vi lange møder, teamevents, frokostpauser osv.?
  • Når hjertet, kroppen og hjernen ikke vil det samme
  • Hvad med julen med alle dens traditioner, travlhed og forventninger, og hvordan kan der skabes rum til både dig og andre i højtiderne

Møderne er helt uformelle og vi er alle på lige fod og fortrolige. 

Vi håber, at du får udbytte af gruppen, og vi regner med, at vi alle får nyt lag af forståelse af egne styrker og af neurodivergentes særlige kompetencer og evner på arbejdsmarkedet samt nye ideer til at forbedre trivslen i hverdagen og samværet med neurotypiske. 

 

Hvem kan deltage?

Gruppen er for 6-8 personer voksne (25-65 år) med tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en forudsætning, at du er blevet diagnosticeret med ADHD (inklusive ADD) og/eller Autisme. 

For at gruppen kan fungere, skal deltagerne have viljen til at dele personlige oplevelser, følelser, erfaringer, tanker osv., selv om det selvfølgelig er OK at være lidt stille på en dårlig dag. Alt hvad der deles i rummet er helt fortroligt.

 

Mød vores gruppeledere

Gruppen faciliteres af uddannede facilitatorer fra Frivilligcenter Rudersdal:

Den ene er Nils W. Lorentsen, er 63 år, og er i 2025 blevet sen-diagnosticeret med ADHD. Han har over 20 års erfaring i at støtte både enkeltpersoner og teams inden for ledelse, karriere og personlige kriser og udfordringer. Han er bl.a. uddannet i konflikthåndtering, i Enneagrammet samt som TRiM Coach (krise- og traumecoaching) og har særlig ekspertise i neurodivergens, især ADHD, samt hvordan man kan håndtere det både i privatlivet og på arbejdsmarkedet. Nils coacher også enkeltpersoner og par om emner relateret til neurodivergens. Nils’ baggrund omfatter også en lang karriere som leder samt med Forandringsledelse, Projektledelse, HR og facilitering af workshops, samt som konsulent og underviser.

 

Hvor og hvornår?

Gruppen mødes 8 onsdage fra kl. 17-19 med opstart 21. oktober og sidste mødegang den 9. december 2026.
Mødelokale 212, I Frivlligcenter Rudersdal, Øverødvej 246A, 2840 Holte. 

Der vil være mindst et par pauser i hvert møde, og du vil blive mindet om de enkelte møder via SMS og mail.

 

Information og tilmelding

Du kan tilmelde dig gruppen via nemtilmeld her: 

Tilmeld dig her

For mere info kontakt: tel. 45 89 00 56 eller mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Det er gratis at deltage i forløbet. Før opstart af forløbet bliver du kontaktet til en kort indledende samtale.

******************************************************************************************

Se også
 
Netværk for Neurodivergente:  Er du voksen (18+) med neurodivergens og ønsker et trygt fællesskab med andre, der forstår dig? Så er du velkommen i vores nye netværk, skabt for at mindske ensomhed, styrke trivsel og skabe relationer i et inkluderende miljø.
Netværket mødes 2 gange om måneden. Som medlem modtager du en invitation til hvert møde, og så kan du tilmelde dig, når du har tid og interesse i emnet. Alle møder foregår fra 17 - 19
 
Artikel: Et bæredygtigt liv med neurodivergensVi bliver stadig flere der lever med en eller anden form for neurodivergens. Man regner typisk med, at 15–20 % af befolkningen. I praksis betyder det at en del af de mennesker, der kommer i foreninger og fællesskaber, på arbejdspladser og i uddannelsessystemet også er neurodivergente. Derfor giver det god mening at tale om, hvordan vi kan vi får et godt liv med neurodivergens. Og det giver det god mening at tænke i fleksible fællesskaber og forskellige måder at deltage i samfundslivet på.
 

Fællesskab , Trivsel, Neurodivergens

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 7265
  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Har du nedsat syn, og har du brug for at tale med andre i samme situation? Så er du velkommen i vores nye gratis selvhjælpsgruppe for svagtseende.
  • Datoen for arrangementet: Starter når der er nok tilmeldte

 

Har du nedsat syn, og har du brug for at tale med andre i samme situation? Så er du velkommen i vores nye gratis selvhjælpsgruppe for svagtseende.

Synstab betyder tab på mange niveauer.  Nedsat syn fører også følelsesmæssige og sociale vanskeligheder med sig. Man bliver mødt af udfordringer såsom at være afhængig af andres hjælp, ligesom nedsat syn får betydning for ens forhold til familie og nære, ens arbejdsliv og kollegaer.  

Hvordan foregår det? 
Gruppen vil bestå af 5-8 deltagere. Vi sætter os sammen og drikker en kop kaffe eller te. Deltagerne støtter hinanden ved at dele egne historier og lytte til hinanden. Hvert møde har et tema som: 
• Hvad kan jeg nu finde på i stedet for de aktiviteter, som jeg nu er udelukket fra?  
• Hvad er anderledes end før, og hvordan ændrer dette min selvopfattelse og identitet?   
• Hvilke tanker går jeg med om fremtiden?  
• Hvad stiller jeg op med min vrede, håbløshed og sorg, hvis sygdommen skrider fremad?  
• Et vilkår, man ikke selv har valgt, bør ikke føre til isolation  
I gruppen kan vi dele praktiske råd og fif til at klare hverdagen. Mulighederne for kompensation, især med IT og kunstig intelligens, udvikler sig hurtigt.   

Du møder:  
To frivillige facilitatorer som hjælper gruppedeltagerne igennem forløbet. De har begge fået træning i at holde selvhjælpsgrupper gennem kurser i Frivilligcentre i Danmark. 
Merete er cand.mag. i sprog og psykologi, har undervist i Dansk som Andetsprog og er nu pensionist.
Ole er ekstern lektor på CBS og har en lang karriere som rådgiver i erhvervslivet.
 
Hvem kan deltage? 
Gruppen henvender sig til personer med varigt nedsat syn.  

Hvor og hvornår:  

Gruppen mødes 6 mandag eftermiddage. Gruppen starter når der er nok tilmeldte.

Hvis du er interesseret i at deltage skriv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tilmelde dig vores venteliste HER
Det er gratis at deltage. Efter tilmelding vil du blive kontaktet af en af de frivillige facilitatorer for en kort indledende samtale, hvor I sammen vurderer, om gruppen er relevant for dig. 
 

Handicap, Trivsel

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 7442
  • Uddrag fra artiklens fulde tekst.: Har du døtre, der har det svært med skolen, og vil du møde andre forældre i lignende situation? Så er denne gruppe måske noget for dig.
  • Datoen for arrangementet: Tirsdage fra 16 – 18 fra den 22. sep. til den 10. nov.

🌟 Et fællesskab for forældre til børn, der ikke trives
🌟tilmeld dig her

Har du lyst til at være med i et støttende og inspirerende fællesskab, hvor vi sammen udforsker veje til at finde plads til egenomsorg og dermed skabe overskud i et liv, hvor børnene og deres udfordringer risikerer at fylde meget?

 📅 Datoer: Tirsdage fra 16.00 – 18.00 fra den 22. september til den 10. november. Dog ikke i uge 42 i efterårsferien.
📍 Sted: Frivilligcenter Rudersdal, lokale Akvariet, Øverødvej 246A, 2840 Holte 
👭 Plads: Der er 10 pladser - tilmeld dig her - så bliver du kontaktet
📧 Tilmeld dig


Vi tager udgangspunkt  i ”Iltmaske-metaforen” (kendt fra flyets sikkerhedsinstrukser: "Tag din egen iltmaske på først, før du hjælper andre"). Den minder os om, at vi skal sikre vores eget overskud og helbred for at kunne hjælpe, støtte og være noget for familien.

Har du et barn, der har det svært med skolen? Har mistrivsel sneget sig ind i familien? Vil du møde andre forældre i en lignende livssituation? Så kan dette gruppeforløb være en spændende mulighed for dig.

Du bliver en del af et trygt og inspirerende fællesskab, som bygger på gensidig forståelse og ligeværd, og hvor alle har tavshedspligt.

Hvad sker der? 
Forløbet består af 7 mødegange. For hver mødegang er der et tema, som gør dig mere bevidst om dig selv og dine handlemuligheder. Vi tager afsæt i dine værdier, erfaringer og styrker, arbejder videre med dine relationer og jeres familie, dine drømme og hvad der giver dig energi og mening.  

Hvert møde består af:

  • Tjek ind: groundingøvelse
  • Introduktion til dagens tema
  • Udveksling af erfaringer
  • Pause
  • Der arbejdes videre med dagens tema
  • Dagens møde evalueres. Hvad har du lært?

Frivillige værter for gruppen 
Grupperne ledes af to voksne fra vores frivilliggruppe, der har fået et kursus i at lede gruppeforløb og er klædt på med viden om trivsel blandt børn og unge.
Power Up – Facilitatorer er

Maya Maria Raunsholt: Psykologisk og terapeutisk baggrund med fokus på det meningsfulde liv.
Merete Olesen: ICF certificeret Life&Business coach med fokus på at skabe liv i trivsel og balance.

 PowerUp MayaMariaRavnsholtGRÅ IkkeTif    PowerUp MereteOlesenPowerUpGRÅ IkkeTif
 Maya Maria Raunsholt    Merete Olsen

Tilmelding:
Tilmeld dig her holdet for 2026, så bliver du kontaktet. 

Forældre kan få mere information hos vores gruppekoordinator, Mette Møllgaard:Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 


Det siger deltagerne
Forældrene fra tidligere forløb har været meget glade forløbet og alle vil anbefale forløbet til andre.

  • 100 % føler sig mindre alene i situationen og var mere håbefulde for fremtiden
  • 60 % er enige i at de forstår deres situation bedre og er rustet til at håndtere deres situation

Forældrene sagde bl.a.

”Jeg har en stor dreng, der ikke trives. Jeg synes faktisk, det har været rigtig svært, det der med at tale om det med familie og venner, fordi de har deres måder at se på det.”

”Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har fået det ud af det, at jeg ikke er alene. Der er en masse andre kvinder, der står i lignende situationer, og vi er i virkeligheden et fællesskab. Og så synes jeg, at jeg får styrket herfra hver eneste gang. Vi er så ærlige overfor hinanden, og vi har nogle smadderdygtige instruktører’

”det har været på en eller anden måde lidt en lettelse, at vi ikke skulle tale om de børn, fordi de fylder ret meget.”

”Jeg synes, det har været så lækkert, at der var det der frirum til at kunne tale om sig selv.”

”folks ærlighed har været rigtig dejlig. Alle har budt ind med sig selv. Med deres sårbarhed.

”Altså, nu hedder forløbet jo Power Up. Og vi har hjulpet hinanden med at blive styrket”

”for mig er det egenomsorg at komme her, og sidde her i to timer. […] vi er forældre, som er her, fordi vi er forældre. Og vi snakker også om vores børn. De ting hænger jo sammen. Men ligesom et fokus på, at man egentlig er her for lidt sin egen skyld. Fordi det handler så meget om børnene på alle andre tidspunkter.”

” I (frivillige gruppefacilitatorer) har struktureret uden at være stramme. I har været varme og interesserede, og lyttende og anerkendende. Det er foregået på en rigtig god måde med taletid til den enkelte.”

” Virkelig tip top professionelt, synes jeg. Det har været smadder, smadder godt. Og det er ærgerligt, at det slutter. Jeg vil gerne fortsætte.”

Power Up er et trivselsprojekt for børn og unge der har det svært med skolen og for forældre. Projektet består at frivilligt styrede pigegrupper og forældregrupper 

Læs mere om pigegrupper

Unge, Trivsel

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 4189