Der blev tændt lys i mørket på et-års dagen for russernes invasion af Ukraine, der blev markeret i Rudersdal den 24. februar

Tekst og fotos: Jan Andersen

24. februar blev ét-års dagen for Ruslands uprovokerede krig mod sit fredelige og demokratiske naboland Ukraine markeret i Rudersdal af flere hundrede fordrevne ukrainere og lokale danskere.

Alle stod vi sammen i sorgen over krigen, men også i håbet om snarlig fred, så ukrainerne kan få deres største ønske opfyldt: At vende hjem til deres elskede fædreland, til familie, venner og arbejdet med at genopbygge landet.

Mens vi venter, bor de 300 ukrainske flygtninge i Rudersdal på seks kommunale bosteder og hos private venner. De er i sikkerhed her i Danmark, men savnet af Ukraine er enormt.

Lys i minderne

Det var for eksempel tydeligt i en rørende fotoudstilling ”Light in the memories”, ”Lys i minderne”, der er skabt af 15 unge ukrainere i Rudersdal i alderen 12 – 16 år med deres egne fotos, fra før livet blev revet i stykker i Ukraine og fra deres nye liv i Danmark.

De unge ukrainere er i en svær periode i deres liv. Langt væk fra deres hjem, familie og venner, og de savner den tilværelse, de havde i Ukraine, før krigen brød ud.

Med billederne fortæller de unge deres historier og søger tilbage til minderne, hvor de forsøger at huske og føle de mest lyse og smukkeste øjeblikke fra det seneste års tid.

Danyil Lebediev er blot en af de unge, og han skriver i teksten til sine egne billeder:

”For mig er lyse minder, når jeg var sammen med min familie og venner. Jeg kan godt lide at være i Danmark, men jeg savner mit hjem. Når jeg ser på billederne, husker jeg tiden i Ukraine. Jeg spillede skak, fodbold, tennis og lærte mange forskellige sprog. Jeg savner Ukraine meget”.

14-årige Eva Krasnovska skriver: ”For mig, lys i minderne, er, når du ser et billede og din sjæl føles varm, men samtidig føler du sorg, fordi det allerede er i fortiden og formentlig ikke bliver gentaget.”

Alexander Levchenko husker fra krigens start, at familien altid slukkede lyset om aftenen, så ingen kunne se huset i mørket. Han kan stadig fornemme duften af stegte kartofler, og at han luftede sin bedstemors hund, Molly.

Yefrem Krasnovskiy savner sin hund, Amadeus, og at være sammen med sine venner, skriver han. ”Det var ”cool”, da vi var sammen.”

16-årige Alona Adamchuk skriver: ”Lys i minderne er for mig trøst, det er øjeblikke, der er fyldt med oprigtighed. Lys i minderne er for mig, hvor jeg føler mit sande jeg, det er øjeblikke med de bedste mennesker. Lys i minderne er for mig at værdsætte hvert øjeblik”.

15 unge ukrainere i alderen 12-16 år stod bag fotoudstillingen ”Lys i minderne” med deres egne billeder af deres liv i Ukraine kort før krigen og deres nye tilværelse i Danmark.

Alona Adamchuk, 16, med sin fotocollage med lyse minder fra Ukraine.

Trine Bjørn: I er stærke

” I er stærke og giver jeres børn en mulighed for ro og tryghed, mens de vokser op, og I følger jeres lands kamp, mens I bevarer håbet om fred.”

Trine Bjørn, mangeårig frivillig for flygtninge i Rudersdal Kommune og nu ansat i kommunens Center for Sociale Indsatser, bød velkommen til alle på Gården i Nærum, der var ramme om markeringen af ét-års dagen for Ruslands invasion af Ukraine 24. februar.

Trine kommer dagligt på ukrainernes bosteder, og hun har fulgt de fordrevne ukraineres kamp for at få en hverdag til at fungere i Danmark:

”Forestil dig, at du skal forlade dit arbejde, din hverdag, dit hjem og mennesker, du elsker. For alle jer har denne krig haft ubeskrivelige konsekvenser, og I har måttet træffe umenneskelige beslutninger,” sagde Trine Bjørn.

”I en tid hvor sorg og stress har fyldt jeres sind og jeres hjerter, har I skullet møde en ny tid, et nyt system og mange nye mennesker. I Danmark har vi haft muligheden for at åbne vores hjerter og hjem for jer. Jeg har været vidne til jeres styrke. Jeres mod og kraft til at påbegynde børnehave, skoler og job. Vi har fået lov til at være ved jeres side og se, hvordan I fylder kommunen med liv og en ny smuk kultur,” sagde Trine Bjørn.

Mange frivillige i Rudersdal tog imod de første ukrainske flygtninge, og frivillige har det seneste år hjulpet med opgaver som at indrette bostederne, søge arbejde, lære de offentlige systemer at kende og undervise i dansk og engelsk.

Borgmesteren: - Man føler den enorme sorg

Uden de mange frivillige i kommunen havde ukrainerne også haft det sværere. Det pointerer borgmester Ann Sofie Orth (K) overfor Frivilligcentrets udsendte journalist:

”De frivillige i Rudersdal Kommune har igen vist, hvad de kan,” siger hun.

Hvis der skulle komme en ny bølge af ukrainske flygtninge, er borgmesteren sikker på, at de frivillige kræfter igen stiller op for at hjælpe.

På ét-års dagen hejste Rudersdal Kommune det ukrainske flag ved Rådhuset og flere andre steder, og borgmesteren synes, at dagen var svær og modsætningsfyldt:

”Man føler den enorme sorg hos ukrainerne, og man får tårer i øjnene. Samtidig er der en utrolig glæde ved at se så mange her, og at vi er sammen. Jeg tænkte, kan man overhovedet tillade sig at smile, men det er umuligt ikke også at blive glad,” siger borgmesteren.

Frivillige hentede 1000 ukrainere til Danmark

Lisbeth Eckhardt-Hansen, centerleder for Frivilligcenter Rudersdal, præsenterede fra scenen tre af de ildsjæle, som det seneste år har forsøgt at gøre livet nemmere og bedre for de ukrainske fordrevne.

En af dem, Anne, fortalte rørt om, hvordan hun reagerede, da krigen i Ukraine brød ud:

”Det er smerteligt for mig at være her i dag. Men jeg følte, at jeg MÅTTE gøre noget. Sammen med nogle bekendte fik vi på kun fem dage dannet en forening og hyret busser. Vi kørte til Polen og fik hentet 1000 kvinder, børn og deres dyr til Danmark,” fortalte Anne.

”Jeg er stolt af at bo i Rudersdal, fordi kommunen var hurtig til at tage imod flygtningene,” sagde Anne. Hun er i dag frivillig og meget engageret på to af bostederne: ”Her har jeg skabt gode relationer til mange fantastiske mennesker,” sagde hun.

Lokalsamfundet gav masser af donationer

En anden af de frivillige (navn mangler) fortalte, hvordan hun og andre frivillige har hjulpet med at skabe glæde i en svær tid. Da ukrainerne kom til Rudersdal, fik de til at starte med en seng, en dyne, sengetøj og et lille køkkensæt.

Bostederne var tomme huse, men lokalsamfundet bakkede hurtigt de frivillige op. Der blev oprettet en Facebook-gruppe for donationer til ukrainerne, og snart var gymnastiksalen på Egebækskolen fyldt med donationer fra borgerne, så bostederne kunne indrettes med møbler og alt andet indbo.

Borgmester Ann Sofie Orth (K) fandt dagen bevægende og modsætningsfyldt. For der var både sorg og glæde.

Centerleder Lisbeth Eckhardt-Hansen, Frivilligcenter Rudersdal, præsenterede tre af de frivillige som for et år siden var med til at tage imod de ukrainske flygtninge i Rudersdal.

Trine Bjørn (tv) byder i samarbejde med en herboende ukrainsk tolk velkommen til markeringen af ét-års dagen for krigen.

 Frygtede hvad russerne kunne finde på

24. februar var også en dag fyldt med fornyet frygt hos de ukrainske flygtninge i Rudersdal – frygten for, hvad den russiske enehersker, Vladimir Putin, kunne finde på for at markere ét-års dagen fra russisk side.

Kom der nye massive missilangreb mod ukrainske byer og en ny offensiv?

”Det er en meget vanskelig dag følelsesmæssigt. Vi har frygtet for den 24. februar. For hvad russerne kunne finde på. Vi har stadig vores familier derhjemme.”

Det siger Victoria Viunnykk og Inna Romenko, der deltog i markeringen i Nærum, hvor Victoria blandt andet sang ukrainske folkesange for publikum.

De to ukrainske kvinder var ellers glade for dagen. For fællesskabet med danskerne, der har taget så godt imod dem. De er glade for at være i sikkerheden i Danmark, men vil naturligvis gerne hjem.

”Vi ønsker at krigen ender, så vi kan komme hjem til vores familie og venner. Hele vores liv er i Ukraine,” siger de.

Inna (tv) og Victoria er glade for sikkerheden i Danmark, men længes hjem. De frygtede, hvad Rusland kunne finde på 24. februar. Kvinderne har stadig familier i Ukraine.

Ønsker om fred og frihed

Der var lækker ukrainsk suppe, borsjt, med løgbrød og creme fraische til gæsterne, alt hjemmelavet af Anastacia, og den store sal på Gården i Nærum blev fyldt med ukrainsk og international sang og musik, da ét-års dagen blev markeret.

Arrangementet kom i stand som et samarbejde mellem Rudersdal Kommune, herboende ukrainere, Rudersdal Frivilligcenter og Dansk-Syrisk Kulturforening.

Markeringen var tænkt som et trygt og roligt rum med plads til tanker, minder, tro og håb.

Ønsketræet

Ved de unge ukraineres fotoudstilling stod et ”ønsketræ”, hvor gæsterne kunne skrive og hænge en seddel med deres ønsker for fremtiden. Det var ordene ”Fred”, ”Pax”, ”Ingen krig” og ”Freedom”, der gik igen og igen.

”Freedom” var også sangen, der blev sunget med kraft, fylde og begejstring af Nærum Gymnasiums store kor, der sang for fred. Korets optræden blev afsluttet med en fællessang med publikum, John Lennons berømte ”Imagine”.

Inden koret sluttede den mindeværdige dag, optrådte også den ukrainske sanger Victoria Viunnykk med ukrainske folkesange med et kor af ukrainske børn.

Da Victoria sang den ukrainske folkesang ’Oi u luzi chervona kalyna’ rejste publikum sig op af respekt, og mange tørrede en tåre af øjnene. Victoria arbejder i dag i Rema1000 i Nærum sammen med sin 16-årige søn Nazar.

Derefter overtog operasangeren Leila Sherzai scenen og sang klassisk opera, der fyldte salen akkompagneret af en herboende ukrainsk pianist. Leila Sherzai er også flygtning fra Ukraine og bor nu i Nærum sammen med sin mand og lille datter.

Koret fra Nærum Gymnasium sang for fred og frihed, blandt andet sangene ”Freedom” og ”Imagine”.

Operasangeren Leila Sherzai på scenen. Hun er også flygtning fra Ukraine og bor med sin mand og barn i Nærum.

Sangeren Victoria Viunnykk på scenen med et kor af ukrainske børn og unge.

Gæster og børn malede glaslanterner som et symbol på fred og frihed.

Ukrainerne bød på hjemmelavet traditionel ukrainsk suppe borsjt.

På ønsketræet ved fotoudstillingen kunne gæsterne hænge små sedler med deres ønsker for fremtiden.