Skip to main content

DROP IND - hvis alkohol fylder for meget

Er du bekymret for at en af dine nære drikker for meget alkohol? Ved du ikke hvad du skal stille op når din partner, bror, søster, ven eller dit barn ikke vil i behandling for sit alkoholforbrug eller er faldet i igen? Oplever du, at du er alene om udfordringen? Er du optaget af at finde på undskyldninger, der dækker over din pårørendes misbrug? Tager alkoholen så meget plads i hverdagen, at du helt glemmer at sørge for dig selv?

Du er velkommen til at komme forbi, få en kop kaffe og en snak med en frivillig. Du møder to af vores fem frivillige, der alle har erfaring med at være pårørende til misbrugere eller har egen erfaring med misbrug.

Frivillige inviterer dig til at snakke om livet, når alkohol fylder for meget og hjælpe dig med at finde din egen vej videre.

Hvornår

På følgende datoer:

Den 22.11 kl. 19.00 - 20.30.

Hvor

Lokale 202  i Frivilligcenter Rudersdal, Øverødvej 246 A, 2840 Holte.

Du behøver ikke at tilmelde dig. Du er naturligvis anonym.

Selvhjælpsgruppe

Du har også mulighed for at deltage i selvhjælpsgruppe for pårørende til et menneske, der drikker for meget. 

Læs mere her

 

 



Antal visninger 3715