Frivilligcenter Rudersdal samarbejder med Rudersdal Kommune om Demenstjenesten.

Demensvenner og aflastning

Frivilligcenter Rudersdal tilbyder frivillige besøgsvenner, som kan aflaste den pårørende i hjemmet. Når demenssygdom rammer, er det ikke kun udfordrende for den ramte, men også i særlig grad for familie og venner. Med besøgsvenner kan den pårørende få et frirum og være tryg ved at gå ærinder, tage til bridge eller være sammen med venner.

Bliv besøgsven

Frivilligcentret søger frivillige, som gerne vil være besøgsven. Som frivillig vil du blive godt klædt på ift. at kunne forstå og være sammen med et menneske, der har en demenssygdom. Det er kommunens demenskoordinator, som vurderer om det pågældende hjem er egnet til en frivillig besøgsven for at sikre tryghed for dig. Det skal være en god oplevelse.

Demenskursus to dage efteråret og foråret

To gange om året er der gratis demenskursus i Frivilligcenter Rudersdal. Kurset er for dig, der gerne vil vide mere om demenssygdomme, symptomer og kommunikation med demensramte. Og du får konkrete redskaber til samværet med en, der har en demenssygdom. Kurset foregår over to halve dage med oplæg ved demenskoordinator i Rudersdal Kommune. Undervejs er der mulighed for at stille spørgsmål og dele erfaringer.

Samarbejde med foreningerne

Frivilligcentret samarbejder med foreningslivet og seniorforeningerne.

Der er særligt tæt samarbejde med
DemensNetværk Rudersdal

Ældre Sagens Demensrådgivning og  hjælp

Røde Kors Besøgstjeneste

Demenssymbol

Det nationale demenssymbol, Håndsrækningen, skal gøre det mere trygt for mennesker med demens at færdes i det offentlige rum. Symbolet skal hjælpe omverdenen med at udvise tålmodighed og hjælpsomhed.
Se mere på Demensvenligt Danmarks hjemmeside.

Kontakt

Hvis du vil høre mere om Demenstjenesten eller hvis du selv vil være frivillig demensven, kan du kontakte Anette F. Helland: Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., Telefon: 2883 4326


Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794