Kære pårørende


Det Rullende Korps

Vil du hjælpe os med at skabe livsglæde for dine nære og kære og de andre beboere på plejecentrene i Rudersdal?

Vi er en lille flok frivillige i Det Rullende Korps, der gennem mere end 15 år har brugt lidt af vores fritid til at skubbe kørestole, når plejecentret tager beboerne med på udflugter. Vi ruller også et hold ud, som deltager i dansecafeer, bankospil, fortællecafeer og andre sociale aktiviteter på kommunens plejecentre.

  • ”Vi er meget populære på plejecentrene, og alle synes, det er en god ide. Men vi mangler frivillige, som i fællesskab vil være med til at løfte humøret blandt beboerne. Vi håber, at flere pårørende vil være med.” fortæller Marianne Leth Jørnø, som gennem flere år har været en af aktivitetslederne af gruppen.

Alle kan være rullere. Du bestemmer selv, hvor meget tid du vil bruge, og du melder dig fra gang til gang. Du kan melde sig til aktiviteter på et enkelt plejecenter eller flere, og du bestemmer også selv, hvilke aktiviteter du vi deltage i. 

Vi lover, at du får en masse stjernestunder sammen med os. Vi kan fylde en hel scrapbog med gode minder.

Knud Carstensen har været med fra begyndelsen og stadig aktiv. Han er særligt glad for at tage på museum.

  • ” Museerne vækker minder fra vores unge dage og historierne bliver levende igen” Knud Carstensen, 92 år

Ingeborg Wisbom er særligt glad for cykling uden alder og har gennem mange år været med til at give beboerne vind i håret på tandem-cyklerne.

  • ”Sidste efterår cyklede jeg hver uge med en herre på min egen alder. Han fandt vanter og uldne underbukser frem, så vi kunne fortsætte ind i vinteren” fortæller Ingeborg Wisbom på 85.

Pia Hallas husker med glæde de gange, hvor hun er kommet på besøg med hunden:

  • ”Jeg tror aldring min hund er blevet klappet så meget på så kort tid. Der var rift om hende og pludselig begyndte alle at fortælle om deres egne kæledyr” fortæller Pia Hallas 56 år

Har du lyst til at være med til at skabe glæde og fællesskab, så kontakt Frivilligcentret på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Med venlig hilsen

Det Rullende Korps


Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794