Fra idé til handling


 Bæredygtighedskonference klip 2

Kom til bæredygtighedskonference den 27. september - Frivilligcenter Rudersdal deltager ved konferencen

Vil du også have indflydelse?

Borgersamlingen har afleveret deres anbefalinger til Kommunalbestyrelsen om et mere bæredygtigt Rudersdal. Nu har du chancen for at høre nærmere om anbefalingerne og for at være med til at bringe verdensmål-stafetten videre. Målet er at skabe en bæredygtig fremtid i Rudersdal, og mandag den 27. september kl. 17 på Nærum Gymnasium tager vi de næste skridt og inviterer alle med, der har noget på hjerte.

Deltag i vores bæredygtighedskonference ’Fra idé til handling’, hvor du kan møde kommunens folk, foreninger og virksomheder som giver eksempler på, hvordan vi sammen omsætter intentioner og ambitioner til konkrete handlinger og initiativer i Rudersdal.

Hør

om strategier for et bæredygtigt Rudersdal

  • Borgersamlingens anbefalinger til et bæredygtigt Rudersdal, ved Anders Ulbæk og Tuulikki Albeck
  • Visioner for en bæredygtig forskerpark, ved CEO Steen Donner, DTU Science Park
  • Den grønne omstilling i et foreningsperspektiv, ved Anette Buus Rosholm, Verdensmål i hverdagsliv og ved Olav Felbo, Klimabevægelsen i Rudersdal
  • Klimaplan for et CO2-neutralt Rudersdal, ved direktør Iben Koch, Rudersdal Kommune
  • Og mange flere.

 

Deltag

i debat om konkrete handlinger, som skal virkeliggøre borgersamlingernes anbefalinger til et mere bæredygtigt Rudersdal. Du har mulighed for at vælge mellem seks forskellige temaspor: Grøn transport, biodiversitet, fællesskaber og det sociale aspekt, grøn energi, forbrug og cirkulær økonomi samt klimatilpasning. Temasporene afsluttes med en plenumdebat.

Mød, se og hør

om planerne for el-ladestandere, udbygning af fjernvarmen, varmepumper, sortering af bioaffald og klimasikring af kloaknettet. Hør også om DK2020 klimaplanen, arbejdet med social bæredygtighed og planerne for et vildere Rudersdal. Mød repræsentanter for Borgersamlingen, Klimabevægelsen i Rudersdal, Danmarks Naturfredningsforening og Erhvervshuset og mange andre.

Rudersdal Kommune sørger for et bæredygtigt måltid i løbet af aftenen.

Tid og sted

Hvornår: Mandag den 27. september kl. 17-20

Hvor: Nærum Gymnasium, Nærum Hovedgade 30

Tilmeld dig

Tilmeld dig, og læs mere om Rudersdal Kommunes bæredygtighedskonference – Fra idé til handling her:


Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794