Den frivillige sociale sektor – lap eller løsning?


thumbnail Preben Etwil 2020 7

Af Preben Etwil, Formand for Frivilligcenter Rudersdal.

Man kan tit ærgre sig over, at det frivillige foreningsarbejde ikke fylder mere i den offentlige debat, men det skyldes givetvis, at det frivillige arbejde er svært rigtigt at få hold på.

Inden for det frivillige arbejde er der nemlig en skyndsom blanding af alt muligt - lige fra egentlige frivillige medborgere, der er samlet i forskellige interesse­organisationer uden lønnet personale, til kæmpe landsdækkende topprofes­sionelle institutioner med en betydelig grad af offentlig finansiering.

Et kvalificerede gæt – og det er ikke andet – nævner, at omkring en tredjedel af den voksne befolkning i større eller mindre grad deltager i forskellige former for frivilligt arbejde, men man skal især i den forbindelse være meget opmærksom på, at hoved­parten af dette frivillige arbejde sker inden for sport, kultur- og uddannelses­området, mens frivilligt socialt arbejde udgør en forsvindende lille andel af den samlede frivillige indsats i Danmark. Man antager, at det sociale frivillige arbejde inddrager omkring 3 % af den voksne befolkning, der i runde tal svarer til ca. 125.000 personer.  Tager man det frivillige arbejde inden for sundhedssektoren med, kommer man med lidt god vilje op på omkring 6 % af den voksne befolkning – altså tæt på en kvart million mennesker. Der er dog langt fra tale om fuldtidsbeskæftigelse, og hovedparten af dette frivillige arbejde har intet som helst at gøre med den egentlige offent­lige serviceproduktion - så som sagsbehandling, pleje og behandling – at gøre. Den væsentligste del af det frivillige sociale arbejde varetages i ældre­foreninger, krisecentre, besøgs-tjenester, sociale væresteder, brugerorganisationer indenfor sindslidende, hjemløse og misbrugsområdet, flygt­ninge­­venner, selv­hjælps­grupper, sociale aktiviteter med etniske mindretal, sorg- og samtalegrupper, åbne rådgivninger, sociale aktiviteter med truede unge og lignende. Anvendes der et bredere social­begreb kan man også inddrage det frivillige arbejde i patient­foreninger, sygdomsforeninger, handicap­organisationer, besøg på hospitaler og hospices med videre.

Ingen kan være i tvivl om, at det frivillige arbejde udgør en væsentlig del af civilsamfundets sam­men­hængskraft, men det er en illusion at tro, at det kan erstatte den egentlige offentlige velfærdsproduktion – tvært i mod.

Frivilligt socialt arbejde har så at sige dobbelt nytte: Det er til glæde for de frivillige selv, og det er til nytte for brugerne af de frivillige tjenester. Hvis det offentlige går ind og styrer denne balance, er der en stor fare for at samfundet udvikler sig fra et universelt velfærdssystem til en veldædig social umyndiggørelse af både de frivillige selv og af brugerne.

Der er ingen tvivl om, at den frivillige sektor helt givet øger sam­fundets aktive og demo­kratiske med­borger­skab til glæde og nytte for både de frivillige og brugerne.    

Der, hvor kæden tilsyneladende hopper af, er der, hvor nogle politikere forestiller sig, at det frivillige arbejde kan sættes ind, hvor det offentlige i disse år foretager økonomiske nedskæringer. Det frivillige arbejde skal i deres forestillingsverden så at sige erstatte dele af den offentlige serviceproduktion.

Frivilligt arbejde opstår ikke af sig selv. Frivillige har typisk en anden tidshorisont end traditionelle offentlige institutioner, og mange frivillige ønsker kun at knytte sig løsere til den forening, organisation eller sammenslutning, som vedkommende træder ind i. Det kan ikke styres fra oven. Hvis frivilligheds­begrebet skal respekteres, må den frivillige ikke kunne trues med økonomiske eller sociale sanktioner (fx afskæres fra en offentlig hjælp), hvis vedkommende ikke længere ønsker at udføre opgaven. De offentlige myndigheder kan stille rammerne til rådighed, men motivationen til at udøve frivilligt socialt arbejde skal komme indefra, og drives af et personligt engagement og virkelyst. Typisk fordi mennesker med en social indignation har et behov for at gøre en forskel – at lade sig bruge, men naturligvis ikke misbruge. Meget peger på, at frivillige organisationer hovedsagligt holdes oppe af lokale og ressourcestærke grupper, mens de mindre ressourcestærke grupper, så som etniske minoriteter, lavindkomstgrupper, mænd uden uddannelse og folk på overførselsindkomst er relativt mindre aktive i det frivillige sociale arbejde.

Det frivillige arbejde har helt klart sin styrke i at kunne være behandlingsmæssigt innovativt og være både uafhængigt og kritisk i deres forskellige rådgivnings- og bruger­funk­tioner. Dette kan kun sikres, hvis den frivillige sektor kan opretholde et reelt armlængde­princip over for de offentlige myndigheder. Det gælder både finansielt og ledelsesmæssigt. De frivillige organisationer og foreninger skal være fri for de offentlige styringsregler, fri for at påtage sig opgaver, og absolut fri til at give deres mening til kende. Frivillige medarbejdere skal helt naturligt kunne sige ja til ”kan-opgaver” og lige så naturligt nej til ”skal-opgaver”.

For at der ikke skal opstå unødige konflikter mellem de professionelle og de frivillige i det sociale arbejde, er det vigtigt, at der bliver udviklet en række etiske og praktiske retningslinjer for sam­arbejdet. Det betyder bl.a., at det er de offentligt ansatte der skal løse de opgaver, der er nedfældet i lovgivningen (fx Serviceloven), mens de frivillige alene skal være med til at løse de opgaver, der ikke kræver visitation eller registrering.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at de frivillige organisationer ikke er sat i verden for, at kunne løse opgaverne billigere, men for at muliggøre nye dimen­sioner i det frivillige arbejde, der i sidste ende kan give borgerne bedre løsninger, og fremme kommunikationen mellem borgeren og det offentlige. Det kræver – hvor paradoksalt det end lyder – offentlig finansiering, og hvis det hele ikke skal gå op i hat og briller og ny markedsgørelse, er det nødvendigt, at en række frivillige foreninger og institutioner, der har vist deres berettigelse, tilføres nogle offentlige grund­bevillinger over en årrække – i lighed med fx det, som i dag kendes fra undervisnings­området. 

Der er mere end nogen sinde behov for et løft af det frivillige arbejde. Velfærdsstaten skriger på mere aktiv med­borger­skab. Borg­er­ne ønsker også større anerkendelse. Men det er vigtigt, at en god idé om mere frivilligt arbejde ikke drukner i en dårlig og kynisk sag, der mere handler om kommunale besparelser end mere inddragelse af borgernes egne ressourcer.

Det er vigtigt ikke at hænge sig i alt det, som man ikke kan, når det giver meget mere mening og værdi, at koncentrere sig om det, som man faktisk kan, og er god til.

I Danmark har vi en lang og god tradition for at organisere os i frivillige foreninger, der ofte er lokalt forankret og tæt knyt­tet til borgerne. Borgerne har faktisk en stor villighed til at blive brugt i det sociale arbejde. Det er vigtigt hele tiden at holde sig for øje, at frivilligt socialt arbejde lever og næres af lysten til at gøre noget godt for andre. Et arbejde, hvor man kan gå til og fra, i det omfang ens fysiske og psykiske evner rækker. Fordeling af dette arbejde skal derfor ikke ske igennem en kommunal koordinering og ledelsesinstruks, men gennem den frivillige forening eller organisation, der så kan have indgået klare aftaler med kommunerne om de konkrete opgavers praktiske udførelse.

Det er vigtigt, at vi gentænker det frivillige arbejde på en ny måde. Der er både menneskelige og økonomiske ressourcer at udfolde og spare.

Deltagelse i foreningslivet – hvor lidt det end måtte være – giver for det enkelte menneske et stort personligt selvværd, og for samfundet giver det en betragtelig nytteværdi at få udført nye opgaver, der ellers måtte ligge uprøvet hen. Dertil skal lægges, at det giver mærkbare reduktioner i de forventede offentlige sociale mer­udgifter.

En vinder­sag, hvor klynk bliver erstattet af kløgt. 


Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794