Den gode bisidder - kursus den 27. og 28. september


BanBisidder                      

Hvad må du og hvad må du ikke som frivillig bisidder, og hvordan kan du sætte grænser - også over for den borger, du hjælper? Dette gratis kursus giver en introduktion til lovgivningen og de emner og udfordringer, du støder på, når du arbejder frivilligt som bisidder.

Tænk, hvis borgerne altid forlod mødet med sagsbehandleren eller lægen med en følelse af at være blevet hørt, at man er på ’samme side’ i sagen, og at løsningerne er de rigtige! Det er netop det, en god bisidder er til for. Men hvordan bliver du en god bisidder?

Dette lokale kursus giver den grundlæggende viden og en række praktiske redskaber, der klæder dig på til at varetage opgaven som bisidder for en borger. Kurset giver en introduktion til lovgivningen og den grundlæggende viden, der skal til for, at du kan varetage opgaven som bisidder på bedste vis, stiller de rette spørgsmål til myndighed og borger og sætte de nødvendige grænser.

Kurset byder på en blanding af oplæg fra underviser, praktiske øvelser og diskussioner, som tager udgangspunkt i deltagernes egen viden, erfaringer og eksempler fra arbejdet som bisidder.

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er målrettet frivillige i foreninger, frivillige organisationer og initiativer, som udfører frivilligt socialt arbejde i Rudersdal og Lyngby-Taarbæk. Deltagerne kan både være frivillige uden erfaring eller frivillige bisiddere, som allerede har lidt erfaring, men gerne vil være endnu bedre til at hjælpe mennesker til at udtrykke deres behov og få myndighedspersoner til at lytte.

Det er vigtigt, at deltagerne er indstillet på at medvirke aktivt i kursets øvelser og spiller ind med deres egen viden og erfaring med bisidning.

Tid og sted

Kurset foregår over to dage den 27. og 28. september fra  kl. 10-15 i Frivilligcenter Rudersdal, Øverødvej 246 A, Holte.

Underviser

Malene Sønderskov er direktør i Center for God Forvaltning, som hjælper kommuner og institutioner med at styrke det borgernære samarbejde. Malene er medstifter og partner i Strategihuset, hvor hun bl.a. arbejder med borgernes rettigheder. Malene har især bistået NGO’er og frivillige organisationer i Danmark og udlandet med strategiudvikling, evaluering og metodeudvikling. Hun er uddannet cand.scient soc og har en diplomuddannelse i ledelse.

Tilmelding

Der er plads til max 20 deltagere på dette gratis kursus. Du skal tilmelde dig her.

Supplerende viden om rollen som frivillig bisidder

Rollen som frivillig bisidder – en videoguide  

Fra afmagt til mestring – om at støtte frivillige bisiddere. Artikel i CFSA's bog: Samtaler, der kræver mod. Redskaber til svære samtaler i det frivillige sociale arbejde.

 Ordbog for bisiddere

Hvad må du som bisidder - Test dig selv  

Stil de gode spørgsmål – spørgsmålstyper 

Lovgivning om bisidning


Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794