Velkommen til Støtteforeningen for Hospice Rudersdal


       logo hospice 

Varmt velkommen til den nystiftede Støtteforening for Hospice Rudersdal, der netop er blevet medlemmer af Frivilligcentret.

Støtteforeningen arbejder for, at alle med en livstruende sygdom, hvor behandlingen er opgivet og livet ebber ud, vil kunne få en afklaret død og en god sidste tid for både den døende og pårørende. Et hospiceophold kan være med til at sikre dette.

Det er baggrunden for at oprette en støtteforening i november 2020. Foreningen vil arbejde for at få et hospice i Rudersdal, så der bliver mulighed for at få specialiseret palliativ pleje i nærområdet.

Der er god brug for omsorg og pleje og støtte til pårørende. Foreningen har dokumentation for at Region Hovedstaden har færrest hospicepladser af alle regioner målt pr borger, og der mangler over 200 palliative sengepladser i Danmark. Ca. hver fjerde på venteliste til hospice i Region Hovedstaden når aldrig at komme på hospice.

Foreningen ønsker et Hospice, som kan give omsorg og pleje til det hele menneske såvel fysisk, psykisk, psykosocialt, åndeligt og eksistentielt og samtidig skal pårørende tilbydes støtte, vejledning og sjælesorg før og efter tabet.

Den nystiftede støtteforening har brug for bred opbakning fra alle borgere, foreninger og virksomheder. De håber at få medlemmer, frivillige til foreningens arrangementer, donationer og stærke ambassadører og sponsorer.

Dialogmøde

Vil du være med i dialogen om de bedste muligheder for en omsorgsfuld afslutning af livet, så inviterer foreningen til online debatmøde den 25. februar kl 17.00. Frivilligcentret faciliterer mødet. Du kan tilmelde dig til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så får du et link til online-mødet.

Du kan læse mere om Støtteforeningens arbejde her. 


Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794