Hjælp Integrationsnetværket med at få penge til en gensynsfest


corona forgr 

Integrationsnetværket i Rudersdal har i de sidste 5-6 år har hjulpet flygtninge i kommunen med at blive integreret. Gruppen består af en række foreninger som Birkerød Flygtningekontakt, Dansk Syrisk Kulturforening, Nærum Kulturcafe, Dansk Eritreansk Forening og flere andre, som hjælper med alt fra at forstå breve, kontakt med kommunen, lektiehjælp, hvordan gør man i Danmark, og hvad gør man ikke osv.

Pga. corona har frivillige og flygtning næsten mistet kontakten til hinanden.

  • "Det er ærgerligt, fordi det er vigtigt for flygtninge og for os andre, at de kan klare sig selv uden at ligge nogen til last", mener Niels Helmø fra Birkerød Flygtningekontakt.

Nu er han og Integrationsnetværket i gang med at forberede tiden efter Corona. De vil gerne holde en gensynsfest, når Corona-restriktionerne bliver ophævet. Men det koster penge. Derfor deltager netværket i en konkurrence udskrevet af Spar Nord Fonden.  De har lavet en lille fim ”DER VAR EN GANG ET FÆLLESSKAB”, som viser alt det, de har mistet.  Filmen er i konkurrence med andre film hos Spar Nord Fonden, og der er 10.000 kroner på spil.

Se den. Stem på den. Og hjælp Birkerød Flygtningekontakt med at vinde penge til en gensynsfest for frivillige og flygtninge, når Danmark åbner igen.

#coronaforgå #venskaberbestår

Se filmen her.

Og se de øvrige film i konkurrencen her.


Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794