Hjælp til, med en god coronasamtale med en positiv


coronaMentor

Der er desværre rigtig mange borgere i Rudersdal Kommune, der bliver ramt af Covid-19.

Heldigvis bliver mange ikke så syge, at de får brug for læge eller hospital.

Efter kontakten fra Styrelsen for Patientsikkerhed når de er testet positiv, bliver de ofte herefter overladt til sig selv i isolation. De kan blive ramt af utryghed for det ukendte, de har et ønske om at vide, hvad der sker, og ikke sjældent de første dage bliver de ramt af en snigende angst, når mørket falder på, og det er umuligt at sove.

I den situation vil det være befriende at have en ganske almindelig person at tale med, og som ved, hvad det vil sige at være testet positiv.

Hvem kan jeg tale med som ny smittet? Jeg er jo ikke rigtig syg. Den enkelte vil måske opleve, at miste smagssansen, lugtesansen, konstant kvalme, og en enorm træthed,

I samarbejde med kommunen, med borgmesteren i spidsen, vil vi, der har været testet positive, sammen med frivillige opbygge en lille hurtigarbejdende enhed, der kan tilbyde nysmittede coronaramte en telefonkontakt med henblik på afklarende og beroligende samtaler.

Derfor søger vi frivillige, som har haft Covid-19, og som har lyst og tid til at lytte til en nysmittet og give gode råd, hvis det ønskes, fra EGEN erfaring. Vi er IKKE læger.

Som mentor vil det altid være dig, der er den aktive, som ringer en nysmittet op, der har spurgt om hjælp. Når I har kontakt, aftaler I selv hvad nu. Du vil altid blive spurgt, om du er klar til en ny smittet, inden du får opgaven.

Du skal henvende dig til enten Preben Etwil på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller til Benny Würtz på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., og tilmelde dig. Det er uforpligtende, og du vil kunne få dine forventninger afstemt.

Vi har brug for 5-10 mentorer, og lige nu er der 3, der har meldt sig til denne vigtige hjælp.

Så hold dig ikke tilbage. Der er brug for din hjælp.

Benny Würtz (coronaramt borger i Rudersdal Kommune) og Preben Etwil (formand for Rudersdal Frivilligcenter)


Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794