Få hjælp til at finde nye frivillige med frivilligjob.dk


Frivilligjob

Frivillige foreninger kan få hjælp til at finde nye foreninger i Frivilligcentret, som tilbyder kurser, workshop og sidemandsoplæring i at lave jobopslag på frivilligjob.dk. Det hele med støtte fra Folkeoplysningsudvalget.

Frivilligportalen vil til gengæld med årets udgang ikke længere være en del af hjemmesiden. Folkeoplysningsudvalget har nemlig opsagt abonnementet på Rudersdal Frivilligjobportal. Det er dog stadig muligt at lave jobopslag for frivillige, som kan søges lokalt på den nationale frivilligjobportal frivilligjob.dk.

Frivilligcenter Rudersdal har følgende tilbud:

  • Kursus i rekruttering af frivillige: Få nye frivillige, som bliver i foreningen. Kurset udbydes i samarbejde med Frivilligcenter og Selvhjælp i Lyngby Taarbæk. 17. december 10-13. Du kan tilmelde dig her. 
  • Foreningsmøde i Frivilligcenter Rudersdal den 10. februar 2021 kl. 19-21 med orientering om tilbud om hjælp til rekruttering af frivillige.
  • 7. september 2021 kl. 18-18.30: Frivilligcentret afholder en workshop med fokus på rekruttering af frivillige via frivilligjob.dk og online-rekruttering.
  • Sidemandsoplæring: Man har som forening altid mulighed for at kontakte Frivilligcenteret og få sidemandsoplæring i, hvordan man lægger jobopslag på frivilligjob.dk. Hver mandag er der en kontorpasser, som er klar til at hjælpe med at lægge et frivilligjob op og give sparring til opslaget og foreninger får en trin-for-trin guide med hjem.
  • Rådgivning af borgere: Frivilligcentret rådgiver løbende borgere, der gerne vil være frivillige i Rudersdal og matcher dem med foreninger.
  • Frivilligcentret deltager i samspil med foreningerne i de store arrangementer i Rudersdal for at synliggøre det frivillige miljø og give overblik over aktuelle frivilligjob.

Desuden kan man finde gode tips til at finde frivillige på frivilligjob.dk.


Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794