Kan du huske, hvor sjovt det var at gå til noget, da du var barn?


spejder hjemmeside

Børn og unge med handicap har ofte sværere ved at deltage i fritidsaktiviteter end andre børn. Bliv fritidsguide i Fælles om Fritiden i Rudersdal og giv dem en god oplevelse.                    

Kom til informationsmøde mandag den 13. juni kl. 17-19 i Frivilligcenter Rudersdal, Skovgærdet 4 i Holte. Tilmelding til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. senest onsdag den 8. juni.
Vil du vide mere kan du kontakte Lotte Hassing i Frivilligcentret på tlf.nr.: 45 89 00 56, eller Karen Vestergård Jacobsen i SUMH (Sammenslutningen af unge med handicap) på tlf.nr.: 61 67 76 89.

Mere om Fælles om Fritiden:
I Fælles om Fritiden skaber vi inkluderende fritidsfællesskaber, som alle børn kan være med i.Som fritidsguide hjælper du et barn med særlige behov med at komme i gang med en aktiv fritid. Børnene er typisk mellem 6-16 år, og deres særlige behov kan være mange. Måske har ét barn brug for ekstra tryghed, forudsigelighed og struktur, mens et andet barn har brug for hjælp til at snakke med foreningen om sit handicap og hvordan det kan være med i fællesskabet.
Som fritidsguide mødes du med barn og forældre, og med udgangspunkt i barnets ønsker og behov, finder I sammen ud af, hvilke fritidsinteresser barnet har og hvor og hvordan, disse kan dyrkes. Du hjælper med at kontakte foreningen, og tager med barnet til fritidsaktiviteten indtil der er en tillidsfuld relation mellem barnet, forældrene og foreningen.

Ved at engagere dig i Fælles om Fritiden kan du være med til at gøre fritidslivet i Rudersdal mere tilgængeligt, og give børn med særlige behov mulighed for at opleve det fantastiske fællesskab og de mange succesoplevelser som fritidsaktiviteter kan give.

Som frivillig i projektet bliver du tilknyttet Frivilligcenter Rudersdal. Du får via frivilliguddannelse og kurser faglig indsigt i handicapområdet og bliver klædt godt på til arbejdet med målgruppen. Derudover bliver du en del af en lokal fritidsguidegruppe med en fritidsguidekoordinator.

Når du fritidsguider har du en 1:1 relation til barnet og dets familie og har derfor mulighed for at lave relationsarbejde, der på hverdagsbasis kan gøre en kæmpe forskel. Fritidsguidekoordinatoren er altid til rådighed som sparringspartner og du inviteres jævnligt til frivilligmøder, hvor du kan udveksle erfaringer med dine med-guider, komme med input til udvikling af indsatsen samt lære nye redskaber til arbejdet som fritidsguide. Du får også løbende faglig supervision fra Sammenslutningen af Unge Med Handicap.

Vi forventer, at du:
-    Er interesseret i fritidslivet og nysgerrig på, hvad der rør sig inden for området
-    Har lyst til at arbejde med børn og støtte dem på deres vej ind i fritidslivet
-    Både kan rumme børns begejstring og børns nederlag og være i det sammen med dem
-    Engagerer dig i minimum et halvt år i ca. 2 timer om ugen

Fælles om Fritiden er et samarbejde mellem Sammenslutningen af Unge med Handicap, Frivilligcenter Rudersdal og Rudersdal Kommune. I projektet indgår også aktiviteter som Forældreforum, foreningssupervision og inklusionslege i foreningsfællesskaber. Læs mere om projektet på www.fællesomfritiden.dk


Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794