Vellykket Foreningsmesse



Der var god stemning, smil og liv, da omkring 40 syriske flygtninge mødte foreninger fra Rudersdal Kommune i Mariehøj Kulturhus lørdag den 21. maj. 12 foreninger var repræsenteret, heraf et bredt udsnit af idrætsforeninger, som bød flygtningene velkommen i deres klubber - og det blev til ikke mindre end 18 nye medlemsaftaler for en af klubberne.

Per Kirkeby Salen, hvor foreningsmessen blev holdt, emmede af liv, og flere af foreningerne havde sørget for, at de fremmødte kunne få en smagsprøve på deres medlemsaktiviteter. Børn og voksne kunne forsøge sig ud i malekunsten, da Rudersdal Billedskole havde medbragt lærreder og maling, og Birkerød Tennisklub havde stillet en lille bane op, så deltagerne kunne spille tennis med skumbolde. Der var kø til Rudersdal Fægteklubs opstillede bane, hvor de lavede fægteopvisning og lod de fremmødte prøve en fægtekamp med alt udstyret på.

Foreningsmessen var arrangeret af Frivilligcenter Rudersdal, Rudersdal Idrætsråd og Rudersdal Kommune, som en del af det nationale projekt Lokalsamfundet Bygger Bro.

 MG 4675-jRE

Foto: Niels Helmø.


Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794