Frivilligcenter Rudersdal søger en praktikant, som vil være med til at styrke det frivillige miljø. Frivilligcentret er en selvstændig forening, der er støttet økonomisk af Rudersdal Kommune, staten og private fonde. Centret fungerer som paraply for det lokale foreningsliv og er et stærkt samlingspunkt for 77 frivillige foreninger. De bruger lokalerne, får netværk og hjælp til at rekruttere nye frivillige, synliggøre aktiviteterne og udvikle nye projekter.
Praktikanten skal være med til at udvikle civilsamfundet sammen med centerlederen og et lille sekretariat. Opgaverne er bl.a. at
undersøge hvordan frivilligcentret kan skabe værdi for foreninger og lokalsamfund. Kendskab til at arbejde med kvalitative og kvantitative metoder er en forudsætning
skrive historier om frivillighedens mange ansigter til hjemmesiden og facebook
lave små film om det frivillige liv i Rudersdal
deltage i det daglige administrative arbejde med at servicere medlemmer og passe telefoner
Vi tilbyder meningsfulde opgaver, et godt og levende arbejdsmiljø og god sparring fra centerleder, som har erfaring i at have praktikanter.
Frivilligcenter Rudersdal Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056 mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794