Lisbeth Eckhardt-Hansen og Anette Rosholm
På årets Folkemødedag i Rudersdal kan du deltage i en samtalesalon om verdensmål. Det er Frivilligcenter Rudersdal og foreningen Verdensmål i Hverdagsliv, der inviterer til dialog om hvordan FNs verdensmål kan inspirere udviklingen af vores foreninger, hverdag, familier, virksomheder og kommune.
Samtalesalonen skal gøre de store verdensmål nærværende i vores hverdag. I en time er borgere, foreninger, erhvervsliv og politikere inviteret til at tale om et af de 17 konkrete mål for bæredygtig udvikling, som ikke kan opfyldes af FN. Verdensmålene skal i stedet virkeliggøres af verdens husholdninger, byer, kommuner og civilsamfundets organisationer. Og det hele begynder med at lære målene at kende og tale om, hvad de betyder i hverdagen.
Anette Rosholm stiftede foreningen ’Verdensmål i Hverdagsliv’ på Rudersdal Folkemødedag for præcist et år siden. Hun glæder sig til at fortsætte arbejdet for at øge kendskabet til verdensmålene
Alle er velkomne til at deltage i samtalesalonen. Deltagerne kommer til at tale om, hvad verdensmålene betyder for deres hverdag. Alle bliver inviteret til at udvikle ideer, som skrives på postkort og samles til fælles inspiration. Arrangørerne håber, at deltagerne kan gå hjem med ny inspiration til at ændre vaner, og de lover at samle alle ideerne til, hvordan vi løfter verdensmålene her i Rudersdal.
FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling består af 17 konkrete mål og 169 delmål som forpligter verdens ledere til at udvikle nye langsigtede bæredygtige løsninger, der skal sikre et balanceret liv med naturen på vores klode.
Samtalesalon finder sted på Rudersdal Folkemødedag lørdag den 31. august kl. 12 – 13 i Foyeren. Frivilligcentret og Verdensmål i Hverdagsliv har også en stand i hovedbygningen, hvor alle kan skrive postkort med ideer til at løfte verdensmålene i Rudersdal.
Kontakt:
Formand for Verdensmål i Hverdagsliv. E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. ; http://verdensmålihverdagsliv.dk/
Lisbeth Eckhardt-Hansen, centerleder i Frivilligcenter Rudersdal. E-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. ; www.frivilligcentret.dk
Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794