BLIV RULLER


       

         pia hallas

 

Jeg er blevet ruller, fordi jeg savnede samvær med ældre i mit liv, siger Pia Hallas i en ny film om Det Rullende Korps.  

Med filmen vil Det Rullende Korps invitere flere med i fællesskabet.

SE FILMEN

Det Rullende Korps består af 15 rullere, som bruger noget af deres fritid til at skubbe kørestole, når plejecentret tager beboerne med på udflugter, og deltage i sociale aktiviteter på kommunens plejecentre.

  • Der er brug for frivillige rullevenner, fordi der er mange af beboernes familier der ikke har tid til at være til stede i hverdagen, og fordi medarbejderne på plejecentrene også har mange andre opgaver at løse, siger Pia.

Det Rullende Korps giver sig tid til at være sammen med beboerne på udflugter, danseaftner, til gudstjenester og banko-aftner. Nogle er også cykelvenner, som giver en tur på cykel-gocarden.

  • Vi vil gerne være mange flere, for vi kan slet ikke følge med behovet, siger Pia.

Alle kan være rullere. Man bestemmer selv, hvor meget tid man vil bruge. Har du lyst til at være med til at skabe glæde og fællesskab, så kontakt Frivilligcentret på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Filmen er lavet af Marianne Leth Jørnø og Pia Hallas,  som har lært at lave film på mobiltelefonen på workshoppen Film din Forening, som Peter Zeuthen fra Visual Story holdt i Frivilligcenter Rudersdal. Workshoppen blev finansieret af Rudersdal Kommune.


Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794