Tirsdag den 3. december åbner et helt nyt frivilligt reparationsværksted i Vedbæk, hvor man kvit og frit kan komme og få hjælp til at reparere ting i stedet for at smide dem væk.
Har du noget, som du gerne vil reparere? Eller noget nyt du gerne vil lave af genbrugsmaterialer?
Så er der hjælp at hente i Reparationsværkstedet, som er et helt nyt frivilligt socialt og bæredygtigt fællesskab, hvor du kan komme og fikse ting, du ellers ville have smidt ud.
Frivillige åbner værkstedet
De første 3 frivillige er klar til at åbne det nye værksted. De har alle hænderne godt skruet på og erfaring med at arbejde med træ, metal og elektronik – også computere. De stiller deres viden til rådighed i værkstedet. Men det kan også være, at du selv kan hjælpe andre med at fikse deres ting.
Per Mikkelsen fra Vedbæk supplerer:
Ulrik Støckel tager turen fra Birkerød for at være med til at starte det nye fællesskab:
Brugbart elektronisk skrot
Reparationsværkstedet er åbnet med inspiration fra Repair Café Danmark og i samarbejde med Frivilligcenter Rudersdal og Bakkehuset.
Ny forskning fra Syddansk Universitet viser, at der er god brug for at sætte skub i reparationsværksteder. Under en procent af de elektroniske produkter, der blev kasseret i 2018 blev genbrugt eller repareret. Det står i skarp kontrast til at hver fjerde af de produkter, der bliver afleveret på genbrugspladserne stadig virker, og at halvdelen af de øvrige produkter virker med mindre problemer eller kan repareres.
VÆRKTØJ OG MASKINER
Værkstedet etableres i Bakkehuset, som lægger hus og lokaler til. Her kan man fikse det meste indenfor træ, metal og elektronik.
Der masser af håndværktøj. Der er også større maskiner, som man skal have kørekort for at betjene. Værkstedet er godt udstyret med rundsav, høvlebænke, drejebænke og meget andet.
Man medbringer selv eventuelle reservedele. Men man kan naturligvis få hjælp til at afgøre, hvilke reservedele man skal købe i reparationsværkstedet.
ÅBNINGSTIDER
Værkstedet holder åbent tirsdage fra 10 – 14. Der er lukket i alle skoleferier.
Sted: Bakkehuset, Vedbæk Strandvej 373, Vedbæk
Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794