Tilskud under corona skal ikke tilbagebetales


Rudersdal Kommune

Tilskud udbetalt til foreninger i Rudersdal Kommune under coronakrisen vil ikke blive krævet tilbagebetalt, selvom der ikke har været aktivitet eller undervisning, hvilket normalt er en forudsætning.

Økonomiudvalget i Rudersdal Kommune har den 22. april 2020 besluttet at følge kulturministerens opfordring til de danske kommuner om, at udbetalte tilskud til kommunens foreninger under coronakrisen ikke kræves tilbagebetalt, selvom der ikke har været aktivitet eller undervisning som forudsat.

Efter gældende lovgivning ville kommunen normalt kunne rejse krav om tilbagebetaling af hele eller dele af et økonomiske tilskud, hvis der ikke har været aktivitet i hele eller en del af tilskudsperioden.

Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 320 giver kommunerne et midlertidigt lovgrundlag til at opretholde de allerede budgetterede tilskud til folkeoplysende foreninger som aftenskoler, idrætsforeninger, spejdere m.fl. under nedlukningen som følge af corona. Tilskud for denne periode vil som hovedregel ikke blive krævet tilbagebetalt.

Der vil dog være enkelte betingelser til nogle af de forskellige tilskudsformer. Derfor er en mere detaljeret vejledning sendt til foreninger, som modtager et eller flere kommunale tilskud (se nedenfor). Der vil samtidig være en henvisning til nogle af statens hjælpepakker.

Find vejledninger her

 


Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794