Magisk uge for børn på Kulturcenter Mariehøj


Billede Magisk uge

Frivilligcentret samarbejder også i år med Ung i Rudersdal om Magisk Uge for børn på Kulturcenter Mariehøj den sidste ud i skoleferien.

Børn fra 2. til 5 klasser er inviteret til en hel uges program spækket med sjove, sociale og lærerige oplevelser! Alle nye og gamle elever bydes velkommen på Diamonddale Akademi, søsterskolen til Hogwarts, som du kender fra Harry Potter. I løbet af ugen får børnene mulighed for at prøve kræfter med at spille musik, arbejde med billedkunst, skabe magi og kaste de vildeste trylleformularer, være en del af en historie og være med til at skabe et nyt univers, lave kostymer, spille Quidditch og meget mere… Ugen slutter ugen med at åbent hus. Der er plads til 48 børn. Det koster 500 kroner at deltage. Børnefamilier, der er økonomisk trængt, kan søge om at få dækket udgifterne hos foreningen Broen. Tilmelding på www.rudersdal.dk.

Vil du være frivillig?

Hvis du har lyst til at være frivillig og give børnene nogle ekstra gode oplevelser, så er du mere end velkommen til at melde dig en eller flere dage. Sidste år var der et par eventfrivillige med til at lave saftevand, hygge om børnene, sætte plaster på og holde styr på de kreative aktiviteter.

Send en mail til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Arrangører:

Rudersdal Musikskole, Rudersdal Bibliotekerne, Rudersdal Billedskole, Rudersdal Idrætscenter, Rudersdal Kultursekretariat, Rudersdal Frivillighedscenter, Vedbæk Garden og Ung i Rudersdal


Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794