Friluftsliv er godt for både den mentale og fysiske sundhed og der var masser af inspiration til at flytte fællesskabet udenfor på Frivilligcentrets temaeftermiddag ’Når Naturen Kalder’, som samlede godt 40 børn og voksne til urtevandring, let træning, snobrød og gå-tur.
Studier viser, at man kommer sig hurtigere efter stress, sygdom og skader, hvis man er eksponeret for naturlige omgivelser. Hjernen får ro til at slappe af og restituere i naturen, fordi der ikke er en masse indtryk, man skal være opmærksom på hele tiden. En nyere undersøgelse af danskernes friluftsliv viser, at ophold i naturen og friluftsliv har stor betydning for ens mentale sundhed og livskvalitet. 84 % af undersøgelsens deltagere oplever, at friluftsliv øger deres psykiske velvære og forbedrer humøret.
På dagen fortalte Rikke Engell, psykiater og overlæge på Psykiatrisk Center København, om videnskabelige studier, der påviser naturens helbredende effekt, fordi naturens omgivelser påvirker vores hormoner og signalstoffer.
Træn med naturen
Stifter af skovfit.dk Jeanett Debb, har i foråret udgivet en bog kaldet ’Træn med naturen’, hvor hun viser, hvordan man kan komme i gang med at træne med naturen i praksis og giver masser af forklaringer på, hvorfor naturen er en god helbreder.
Jeanetts træning i naturen handler for hende også om at føle sig forenet med naturen som en helhed af krop, sjæl og natur.
Linda Elvira har skrevet digtet Moder Jord, som hun delte med os andre ved en oplæsning:
Rudersdal går sammen – vil du gå med?
Mette Jersild Olsen er gå-vært og frivillig aktivitetsleder for Rudersdal Går Sammen – Vil du gå med, og hun gav god inspiration til hvordan man kan finde gå-ture og fællesskab i facebook-gruppen, som giver overblik over ture, som gå-grupper i hele Rudersdal slår op
Rudersdal Rutens Univers
Der er mange gode ruter i Rudersdal Kommunes natur. Projektleder Lars Wiskum præsenterede RudersdalRutens Univers, som er et motions-, oplevelses- og naturunivers, som skal gøre det nemmere og sjovere for alle at leve et sundt og aktivt liv i Rudersdals natur. RudersdalRutens Univers er et sammenhængende stiforløb, der snor sig gennem Rudersdal Kommune. Lars fortalte til arrangementet, at der findes en række temaruter, som gør skovturen eller motionsturen til en anderledes oplevelse. Der findes blandt andet tusindbensruten, som er en rute på 1000 meter, der med forskellige indbyggede historier for hver 100 meter er god at tage børn med på. RudersdalRutens Univers har utallige forskellige tilbud, som gør det nemmere at finde på ting at lave i naturen.
Bæredygtige fællesskaber
Temaeftermiddagen markerede starten på Frivilligugen, hvor frivillige foreninger åbner dørene med en kavalkade af arrangementer.
Se mere her:
Find facebook-gruppen ’Rudersdal Går Sammen – vil du med”, hvor du kan finde nogen at gå tur med, når gå-værter i Rudersdal slår ture op i hele Rudersdal
Se hvordan du kan komme i gang med træning med naturen på skovfit.dk
Se film med Jeanett Debb som fortæller om den nye bog ’Træn med naturen’
Rudersdal Rutens Univers findes også som app, som gør det nemt at navigere i de mange ruter.
Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794