Praktikant til Frivilligcenter Rudersdal


                              logo RGBRudersdal

Har du lyst til at blive en del af en uafhængig NGO, som styrker og synliggør det frivillige miljø lokalt?

Frivilligcenter Rudersdal søger en praktikant i forårssemesteret 2021. Som praktikant hos os får du masser af erfaring med det organisatoriske arbejde i en lille NGO. Du får erfaring med projektudvikling, socialt arbejde, storytelling og kommunikationsopgaver samt mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praksis. Du kommer med andre ord til at være med til at udvikle civilsamfundet sammen med centerlederen og et lille sekretariat. Vi har et bredt mix af opgaver, som bl.a. omfatter at:

  • Koordinere, udvikle og afvikle projekter med andre projektmedarbejdere
  • Sætte ord og billeder på de gode historier om frivillige, som gør en forskel i vores lokalområde
  • Opsøge og koordinere med nye netværk, foreninger og virksomheder der kan have glæde af at være med i det frivillige miljø.
  • Deltage i det daglige administrative arbejde, hvor du kommer i kontakt med mange lokale ildsjæle

Vi tilbyder:

Vi tilbyder meningsfulde opgaver, et godt og levende arbejdsmiljø i et lille sekretariat med en centerleder, projektmedarbejdere og en række frivillige. Du får:

  • Stor indflydelse på eget arbejde og tilrettelæggelsen af dette
  • Et bredt netværk i frivilligverdenen
  • Et fleksibelt, rummeligt og uformelt arbejdsmiljø
  • Søde kollegaer, som står til rådighed med støtte og sparring
  • Anbefaling fra din praktikvært, som du kan bruge til jobsøgning m.v.
  • Mulighed for kompetenceudvikling gennem kurser og foredrag i Frivilligcentret

Det praktiske:

Vi forestiller os, at praktikken løber fra ultimo januar til juni med mulighed for fleksibilitet i forbindelse med fx eksamensperioder og/eller eventuelt fritidsjob. Arbejdstiden er i udgangspunktet 30-37 timer om ugen med flekstid. Praktikken er ulønnet.

Ansøgning:

Send ansøgning til os senest d. 1. december. Vi indkalder løbende til samtaler. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Eckhardt-Hansen på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på telefon 4589 0056.

 

Om Frivilligcentret:

Frivilligcenter Rudersdal er knudepunkt for frivillighed. Vi er en uafhængig NGO, som samler mere end 80 foreninger og en række personlige medlemmer. Vi arbejder for, at alle har gode muligheder for at engagere sig og tage del i det frivillige miljø. Vi udvikler det frivillige miljø, giver sparring til foreninger, hjælper nye frivillige aktiviteter frem, låner lokaler ud og viser vej til foreninger, netværk, frivilligjob, selvhjælpsgrupper og aktiviteter. Vi arbejder tværsektorielt og støtter samarbejde på kryds og tværs af civilsamfundet, det offentlige og erhvervslivet.

Læs ’En virksomhedspraktikants erfaringer' i artiklen ’Nynne siger tak for denne gang’ 

Se mere på www.frivilligcentret.dk eller på Facebook


Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794