Klimabevægelsen inviterer flere med i Rudersdal og Nordsjælland


Klimabevgelsen

Vil du være med til at gøre noget for klimaet? Klimabevægelsen Danmark opretter nyt lokalt netværk for Nordsjælland på det første indledende møde i Rudersdal. Olav Felbo fra Birkerød har skrevet en lille artikel fra det stiftende møde.

Klimabevægelsen i Danmark er kommet til Rudersdal og Nordsjælland! Og du har mulighed for at være med. Hvis du også har savnet et netværk, hvor du kan omsætte din klimabekymring til handling og hvor du kan komme i forbindelse med andre, der mener det er tid til at handle, så er her en mulighed. Klimabevægelsen er en bred paraply for en lang række klimaorganisationer, der spænder fra Den grønne Studenterbevægelse til Bedsteforældrenes Klimaaktion.

I oktober besøgte formanden for Klimabevægelsen i Danmark Frederik Sandby og Sussi Lillelund Frivilligcentret. Klimakrisen og hvad vi kan gøre ved den var temaet. Unge som ældre var mødt frem.

Budskabet var klart: Klimaet forværres hurtigt pga. af den tiltagende drivhusgasforurening og vi nærmer os hastigt de ”tipping points”, hvor selvforstærkende processer går i gang på planeten, som kan gøre det næsten umuligt for os som menneskehed, at genvinde kontrol over klimaudviklingen. Resultatet kan blive millioner af klimaflygtninge, hungersnød og voldsomme ødelæggelser pga. brande, oversvømmelser og misvækst.

Så der er brug for handling – og hurtig handling. Vi taler om i størrelsesordenen 10 år til at få vendt udviklingen. Den gode nyhed er, at historien viser os, at hvis blot en begrænset del af befolkningen faktisk er parat til at handle, så kan det være med til at ændre meget i et demokratisk samfund.

Hvis du vil være med til at vende udviklingen, så er du velkommen til at være med i netværket her i Rudersdal og Nordsjælland.

Gå ind på Facebook og tilmeld dig facebookgruppen Klimabevægelsen Nordsjælland 

Du kan sende en mail til Olav Felbo på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis du vil med på Klimabevægelsen i Nordsjællands mailingliste. Du kan også træffe mig på telefon 51501941, hvis du har lyst til en snak.

Du kan også finde klimabevægelsens hjemmeside på internettet og på Facebook.

Har du lyst, kan du også deltage i klimaværksteder fra København og som arrangeres hver 14. dag digitalt og hver 14. dag fysisk. Du kan tilmelde dig her.


Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794