Kom til opstartsmøde i Karen Blixen Klubben


 

 

To kvinder der går tur

Er du en kvinde på 50+ og har du lyst til at være med i et nyt socialt netværk for kvinder i Rudersdal?

Så kom til opstartsmøde i Karen Blixen Klubben torsdag den 1. februar fra kl. 14-16 i Frivilligcenter Rudersdal.

Hvad er en Karen Blixen Klub?
Karen Blixen Klubber eksisterer allerede i Gentofte, Greve og Hørsholm og er et socialt netværk for kvinder, som mødes til foredrag, arrangementer og udflugter. Trods navnet er klubben ikke tænkt som en litteraturklub men som et netværk, hvor man kan gå på opdagelse i en lang række aktiviteter sammen med andre.

Til mødet præsenterer vi ideen bag klubben, og kommer med eksempler på de andre klubbers aktiviteter.

Vi søger frivillige til opstart af klubben
For at Karen Blixen Klubben for alvor kan startes op, har vi behov for frivillige, som vil være med til at planlægge klubbens aktiviteter og stå for forplejning. Derfor håber vi, at flere af deltagerne til mødet har lyst til at melde sig som frivillige i klubben.

Tilmelding til opstartsmødet sker på tlf.: 4589 0056 eller til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeldingsfristen er mandag den 29. januar

 

 


Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794