Nyheder

Invitation:  Psykisk Vold

Invitation: Psykisk Vold

          Kvinder hjælper kvinder med at komme sig efter psykisk vold i...

Nye Corona-regler for foreningerne

Nye Corona-regler for foreningerne

                          Kære...

Klimabevægelsen inviterer flere med i Rudersdal og Nordsjælland

Klimabevægelsen inviterer flere med i Rudersdal og Nordsjælland

Vil du være med til at gøre noget for klimaet? Klimabevægelsen Danmark opretter nyt lokalt...

Demenskursus to torsdage i november

Demenskursus to torsdage i november

Vil du vide mere om demens, symptomer og kommunikation med demente? Og vil du gerne have...

Lad os knække koden sammen

Lad os knække koden sammen

Temamøde om unges (mis)trivsel den 30. november 2020 kl. 15.30-18.00, Kulturcenter Mariehøj,...

  • Invitation:  Psykisk Vold

    Invitation: Psykisk Vold

  • Nye Corona-regler for foreningerne

    Nye Corona-regler for foreningerne

  • Klimabevægelsen inviterer flere med i Rudersdal og Nordsjælland

    Klimabevægelsen inviterer flere med i Rudersdal og Nordsjælland

  • Demenskursus to torsdage i november

    Demenskursus to torsdage i november

  • Lad os knække koden sammen

    Lad os knække koden sammen

Nynne siger tak for denne gang

          Nynne3

Frivilligcentrets Virksomhedspraktikant Nynne Lysgaard takker farvel for at starte nyt job i boligselskabet KAB. Læs om hendes erfaringer fra en måned i det frivillige miljø.

Under corona lock-down blev jeg færdiguddannet Cand. mag i Tværkulturelle Studier. Det betød, at jeg fik nogle måneder, hvor der ikke var mange jobs at søge, samtidig med, at det i forvejen er svært at få en fod ind på jobmarkedet som nyuddannet. Da det blev en mulighed, var jeg derfor superklar til at bruge det, jeg har lært og tage aktivt del i en arbejdsplads. Jeg kontaktede derfor lederen af Frivilligcenter Rudersdal, Lisbeth, som straks indkaldte mig til samtale, og ugen efter startede jeg i virksomhedspraktik som projektmedarbejder.

Valget af virksomhedspraktik faldt på et Frivilligcenter, fordi jeg tidligere har været i praktik i Ungdommens Røde Kors, hvor mit arbejde i høj grad bestod i at koordinere frivillige og hjælpe frivillige foreninger i gang med aktiviteter lokalt. I den forbindelse samarbejdede jeg med et Frivilligcenter. Det vækkede min interesse indenfor frivillighed, og mit fokus på frivilligcentrenes arbejde for lokalmiljøer.

Min tid i praktik her på Frivilligcenter Rudersdal har givet mig et mere indgående kendskab til det organisatoriske arbejde i et frivilligcenter. Jeg blev hurtigt en naturlig del af arbejdspladsen, som består af projektledere, en administrativ medarbejder og frivillige. I Frivilligcenteret er der højt til loftet og mange drømme om at gøre en forskel lokalt. Som praktikant fik jeg medbestemmelse, ansvar og mulighed for at påvirke og styrke frivilligheden i kommunen. At være i praktik i Frivilligcenter Rudersdal har givet mig mulighed for at afprøve mine kompetencer og det har bekræftet mig i min ide om, at jeg vil trives i arbejdet med frivillighed, og at det er den vej, jeg gerne vil gå i mit arbejdsliv.

Hos Frivilligcenter Rudersdal har jeg fået lov at prøve kræfter med en bred vifte af opgaver. På en lille arbejdsplads som denne, er man en del af hele processen omkring opstart og udførelse af et projekt. En af mine primære opgaver var at føre projektet Unges Verdensmål ud i livet i samarbejde med en projektleder. Jeg var en del af projektet fra dets spæde start til udførelse og evaluering. Det gav mig en god fornemmelse af udfordringerne, der er forbundet med at udføre et projekt og forskellen, det gør for lokale unge at deltage. Udover min tilknytning til projektet har jeg haft daglig kontakt med frivillige ildsjæle, arbejdet med opdatering og tilføjelser til Frivilligcenterets nye hjemmeside samt koordineret og deltaget i mange spændende møder og livsbekræftende arrangementer for kommunens frivillige foreninger. Jeg har desuden haft stor indflydelse på, hvilke opgaver jeg gerne ville tilknyttes, og hvilken vej praktikken skulle gå med mulighed for udvikling og løbende sparring fra centerets leder.

Forløbet har styrket, og været med til at forme, min faglige identitet. Det har klædt mig godt på til at træde ud på arbejdsmarkedet. Hvis man er på udkig efter relevant erhvervserfaring i et godt og socialt arbejdsmiljø, er Frivilligcenter Rudersdal helt sikkert et godt sted.