Nyheder

Corona-guide

Corona-guide

  Hjælp til borgere, frivillige og foreninger under coronakrisen Opdateres løbende....

Vis foreningen frem - Foreningsbazar - 19. april - UDSAT

Vis foreningen frem - Foreningsbazar - 19. april - UDSAT

                       ...

Vi står sammen – hver for sig

Vi står sammen – hver for sig

         Danmark lukker ned, og det gør vi også i Frivilligcentret. Vi...

Corona - vi passer på hinanden

Corona - vi passer på hinanden

  Vi hilser på nye måder, vinker og holder afstand og passer på hinanden i...

Netværkstræf Rudersdal – UDSAT

Netværkstræf Rudersdal – UDSAT

                     ...

  • Corona-guide

    Corona-guide

  • Vis foreningen frem - Foreningsbazar - 19. april - UDSAT

    Vis foreningen frem - Foreningsbazar - 19. april - UDSAT

  • Vi står sammen – hver for sig

    Vi står sammen – hver for sig

  • Corona - vi passer på hinanden

    Corona - vi passer på hinanden

  • Netværkstræf Rudersdal – UDSAT

    Netværkstræf Rudersdal – UDSAT

Hverdagen med epilepsi

                  thumbnail Thokild Wilson Fns og Connie

Thorkild Wilson Føns' hverdag er udfordret af epilepsi, men sygdommen påvirker også hans kone Connie og alle de mennesker, som er tæt på, hvis han får et anfald.

  • For mig giver livet med epilepsi-begrænsninger i forskellige gøremål. Jeg er nødt til at planlægge min hverdag, så jeg ikke laver for meget, hvis jeg skal undgå for mange anfald, sådan fortæller Thokild Wilson Føns, da han er på besøg til temaeftermiddagen om hverdagen med epilepsi i Frivilligcenter Rudersdal.

Thorkild har levet med epilepsi i 47 år. I sidste måned blev det til 3 forskellige anfald, og det er noget han aldrig vænner sig til.

  • Jeg har forskellige typer anfald. Nogen gange med ryk. Andre gange starter det måske med at krampe i den ene side, og det kan gå over i et stort ( grand mal.) anfald.

Livet med epilepsi er et liv med risiko for anfald og kramper. Men der er mange andre udfordringer. Udfordringer som angst, nervøsitet og hukommelsesproblemer. Udfordringer, der smitter af på bekymrede pårørende og kolleger.

Bekymrede pårørende

I hverdagen gør Thokild, hvad han kan for at undgå anfald, og han får god hjælp af sin kone Connie.

  • Jeg prøver at huske at tage min medicin hver dag, og min kone hjælper mig. Connie hjælper mig også med at planlægge ugen, så den ikke er for stresset, og hun sender mig ind for at tage en ’morfar’, så jeg får hvilet hovedet og klarer dagen bedre, siger Thorkild.

Alligevel er Connie altid lidt bekymret for sin mand.

  • Hun er bange for at blive ringet op med besked om, at der er sket mig noget. Vi har nu aftalt, at jeg ringer, både når jeg ankommer og tager fra min destination, fortæller Thorkild.

Cafe Krampen

Thorkild Wilson Føns kan ikke længere passe sit arbejde som Teknisk Assistent og landmåler. Hverken som fuldtidsansat eller fleksjobber. Anfaldene er blevet værre og i 2011 blev det til en førtidspension.

I dag bruger han sine kræfter og sin tid på at holde gang i Café Krampen, som er en frivillig drevet café for epileptikere og deres pårørende.

  • Vi hjælper hinanden med at bryde tabuer og udveksle erfaringer om, hvordan man bedst kommer gennem livet.

Café Krampen arbejder også for at udbrede kendskabet og viden om epilepsi.

  • Det er vigtigt, at der er mange, som ved, hvad de skal gøre, hvis de oplever et anfald. Som epileptiker er vi meget afhængige af, at mennesker reagerer hensigtsmæssigt uden at gå i panik, så de kan hjælpe os gennem de svære anfald, siger Thorkild, der også er medlem af bestyrelsen for Epilepsiforeningen Nordsjællands Kreds.

Førstehjælp ved epilepsianfald

Dansk Epilepsiforenings lille folder om førstehjælp ved epilepsianfald anbefaler alle, der oplever et krampeanfald at

  • Være rolig, anfaldet gør ikke ondt og går ofte over af sig selv i løbet af et par minutter
  • Beskytte hovedet og fjerne genstande personen kan slå sig på
  • Hold IKKE personen fast og stik IKKE noget i munden på personen, det kan ødelægge tænderne
  • Sørg for frie luftveje og læg personen på siden, når krampen er ophørt
  • Ring 112, hvis krampen varer mere end 5 min

Kontakt:

Hvis du vil vide mere kan du kontakte

Cafe Krampen, som holder til i Kulturhuset i Humlebæk og holder møder i netværket hver anden lørdag i ulige uger. 

Epilepsiforeningen Nordsjælland, som står for mange forskellige sociale arrangementer, kurser, lejrophold og netværk, hvor man kan møde ligesindede og få viden om epilepsi.