Nyheder

God sommer!

God sommer!

Frivilligcentrets sekretariat holder sommerferie fra lørdag den 6. juli til søndag den 4....

At leve med sorg: foredrag og informationsmøde den 28. august

At leve med sorg: foredrag og informationsmøde den 28. august

AT LEVE MED SORG Hør en personlig og ærlig fortælling om at miste en kær og lære at leve med...

Film din forening - workshops

Film din forening - workshops

Workshop 3 mandage fra 26. august: FILM DIN FORENING.   Vil du lave en film om din...

Workshop: Rekrutter frivillige med frivilligjob.dk Rudersdal

Workshop: Rekrutter frivillige med frivilligjob.dk Rudersdal

Har I brug for frivillige? Så er der gode muligheder for at styrke rekrutteringen til...

TAK FOR FESTEN

TAK FOR FESTEN

Sikke en dejlig Åben Frivilligscene vi havde søndag den 16. juni. Dagen samlede mere end 150...

  • God sommer!

    God sommer!

  • At leve med sorg: foredrag og informationsmøde den 28. august

    At leve med sorg: foredrag og informationsmøde den 28. august

  • Film din forening - workshops

    Film din forening - workshops

  • Workshop: Rekrutter frivillige med frivilligjob.dk Rudersdal

    Workshop: Rekrutter frivillige med frivilligjob.dk Rudersdal

  • TAK FOR FESTEN

    TAK FOR FESTEN

Frivillig: Derfor har jeg hjulpet et menneske

helm

Frivillighed bygger på et værdibaseret grundlag som ordentlighed, omsorg, respekt og venlighed, kort sagt næstekærlighed – vi hjælper et menneske der har behov. Sådan skriver Niels Helmø fra Birkerød Flygtningekontakt i denne kronik, som tidligere har været bragt i Kristeligt Dagblad.

Da jeg for en hel del år siden blev pensioneret, skulle jeg finde noget meningsfuldt at få tiden til at gå med, bl.a. fordi min kone ville blive på arbejdsmarkedet nogle år mere. Jeg forberedte mig godt. Ca. to år inden pensionsdatoen begyndte jeg at lave research og gøre mig mine tanker. Alligevel må jeg nok konstatere, at min nye ”karrierevej” fik et tilfældigt forløb. Hovedlinjen var selvfølgelig mit valg, men sådan som det udviklede sig, kunne jeg ikke have forudset.

Frivilligt socialt arbejde

Jeg valgte at gå ind i frivilligt socialt arbejde inden for flygtningeområdet i en lokalt forankret gruppe, med tilknytning til en af de store landsdækkende hjælpeorganisationer. Min første ”opgave” var som lektiehjælper for en ung mand.

Men det stoppede ikke der. Når man hjælper andre, finder man hurtigt ud af, at der også er andre behov, man kan opfylde. Som ny i det danske samfund er der mange ting, man forventes at klare, og familiens breve hobede sig op oven på køleskabet, fordi man ikke forstod dem, og kommunen ikke hjalp.

Men der var også brug for hjælp til alle hverdagens andre små og store udfordringer. En af de største var, at den anviste bolig, var plaget af fugt og skimmelsvamp, så det var nødvendigt at kontakte boligselskabet og sikre genhusning. Dette er heldigvis ikke almindeligt men er blot for at illustrere, at hvis man har mod på det, er der meget, man kan hjælpe med.

Det ubevidste valg

Jeg må her ca. otte år senere konstatere, at jeg ikke foretog noget bevidst valg undervejs. Hvad jeg har hjulpet med, er et resultat af, hvad jeg mente, jeg i situationen kunne magte og et udslag af mit ønske om at hjælpe andre. Så hvis jeg kunne, så gjorde jeg det.

I virkeligheden gennemgik jeg en proces, hvor jeg gradvist blev bevidst om mine egne værdier.

Jeg er ikke en pladderhumanist, der ikke stiller krav til andre mennesker, og jeg tror ikke, at jeg har mødt nogen, som er det. Alle de frivillige, jeg har mødt, Venligboere og hvad de nu har kaldt sig, har alle været kontante i deres krav til flygtninge. Jeg vil vove den påstand, at frivillige har lige så forskellige holdninger som gennemsnittet af Danmarks befolkning. Det eneste vi er fælles om, er ønsket om at behandle vores medmennesker ordentligt og med respekt.

En broget flok

Frivillige er en broget flok mennesker med meget forskellig baggrund og forudsætninger. Nogle ville nok have svært ved at fungere sammen i et normalt arbejdsfællesskab. Men i det frivillige arbejde er der ingen, der bestemmer over de andre. Så det er yderst sjældent, at en frivillig ikke forbliver frivillig, og det accepteres, at enhver har noget at byde ind med. Det kan være sociale kompetencer, praktisk håndelag, godt humør, faglig viden, energi, fantasi og meget mere.

At alle menneske har en værdi, som kan gøre nytte i fællesskabet, er en fantastisk gevinst, som ikke ses mange andre steder på normale arbejdspladser.

Forskellige dagsordener

Samarbejde med kommunen er et vigtigt element i det at hjælpe andre, fordi meget af den kontante hjælp, der ydes kommer fra kommunen, og kommunen stiller mange krav. Så gode relationer og forståelse for hinandens vilkår og arbejde er vigtigt.

Der er ingen tvivl om, at kommunen gerne vil samarbejde med de frivillige, og begrebet ”samskabelse” er blevet opfundet. Det kræver imidlertid, at det offentlige vil deltage i en åben og ligeværdig dialog. Dertil er vi desværre ikke nået.

En anden væsentlig barriere for samarbejdet og kilde til evig konflikt ligger i kommunens tænkemåde i forhold til borgerne. Kort fortalt handler det om, at kommunen løser opgaver, hvorimod de frivillige hjælper mennesker.

Vores nye borgere

Jeg tror, jeg udtrykker det mest præcist ved at sige, at vores nye borgere er lige så forskellige, som vi danskere er. De er hverken bedre eller dårligere mennesker.

Der er unge mennesker med store forhåbninger til fremtiden og krav til deres uddannelse og vilje til at give den en skalle. Der er dem, som desværre er ved at komme ud på et skråplan. Der er dem, som har fået et fast job og bare vil leve fredsommeligt med deres familie. Og der er dem, som har medbragt skavanker og ikke har udsigt til beskæftigelse, og i deres tid i Danmark vil ligge det offentlige til last.

Fælles for dem er, at de har håb og drømme og er søde, venlige og taknemmelige mennesker, som er flygtet fra en krig, og hvor nogle stadig har ar på sjælen.

Det er også mennesker, som medbringer en anden kultur, som kan virke underlig eller måske endda stødende på en dansker. Kvindernes tørklæde er det mest synlige, men i virkeligheden det mindste problem, som i omgangen med dem hurtigt forsvinder. Deres gæstfrihed over for danskere kan være så overvældende, at dansk ”hygge” til sammenligning kommer til at virke ekskluderende, når vi i hyggen lukker os om os selv, vores familie og venner.

At enkelte mænd og kvinder ikke vil give hånd til nogen af det modsatte køn, kan i første omgang opleves ganske krænkende. Men hvis man tænker på, at der i verden findes mange måder at hilse på, og at muslimerne i stedet hilser med hjertet, så er det vel i grunden ikke så slemt.

En anden virkelighed

Jeg har med overskriften villet fremhæve den konflikt, der ligger mellem, hvad frivillige hjælper med, og den omtale og til tider nedvurdering og latterliggørelse deres indsats får i den offentlige debat. Jeg har forsøgt at beskrive baggrunden for det frivillige arbejde, motivationen, vilkårene og den virkelighed man møder, som tit er helt anderledes og nuanceret, end hvad der kommer frem i debatten. Og dette gælder uanset, om man kommer fra Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Venligboerne eller andre grupper.

Jeg har beskrevet, hvordan frivillig hjælp bygger på et værdibaseret grundlag som ordentlighed, omsorg, respekt og venlighed, kort sagt næstekærlighed – vi hjælper et menneske der har behov.

 

Frivillighedens mange ansigter

Fortællinger om frivilligt virke. Bliv inspireret og rørt og bidrag selv til at fortælle historier om frivillighedens mange ansigter. Send historien og et godt billede til info@frivilligcentret.dk