Nyheder

Supervision for frivillige gruppeledere

Supervision for frivillige gruppeledere

Gruppeledere af selvhjælpsgrupper og frivillige foreninger har mulighed for at deltage i...

Tøjindsamling til Syrien

Tøjindsamling til Syrien

For anden gang arrangeres der nu tøjindsamling til Syrien.Der er dog en del betingelser, som...

BLIV RULLER

BLIV RULLER

                    Jeg er blevet ruller,...

Workshop - Lær at bruge frivilligjob.dk Rudersdal

Workshop - Lær at bruge frivilligjob.dk Rudersdal

  Har I brug for frivillige? Så er der gode muligheder for at styrke rekrutteringen til...

Ny ældrecafé skal modvirke ensomhed hos ældre med anden etnisk baggrund

Ny ældrecafé skal modvirke ensomhed hos ældre med anden etnisk baggrund

                 Ældre med anden etnisk baggrund er...

  • Supervision for frivillige gruppeledere

    Supervision for frivillige gruppeledere

  • Tøjindsamling til Syrien

    Tøjindsamling til Syrien

  • BLIV RULLER

    BLIV RULLER

  • Workshop - Lær at bruge frivilligjob.dk Rudersdal

    Workshop - Lær at bruge frivilligjob.dk Rudersdal

  • Ny ældrecafé skal modvirke ensomhed hos ældre med anden etnisk baggrund

    Ny ældrecafé skal modvirke ensomhed hos ældre med anden etnisk baggrund

Gyldne muligheder for at udvikle frivilligheden

Foreningsmde teater1

Commedia School varmede op til foreningsmødet om udvikling af det frivillige miljø med forestillingen ’Someone should do something’.

Foreningerne i Rudersdal ser mange muligheder for at udvikle det frivillige miljø. Udgangspunktet er godt. Civilsamfundet er stærkt, og kommunen bakker op. Men der er mere at tage fat på.

Hvordan udvikler vi det frivillige miljø i Rudersdal? Det var temaet for årets første foreningsmøde, som blev holdt i Frivilligcentret den 7. februar. Mere end 30 deltagere brugte nogle timer på at tale om styrker, svagheder, trusler og muligheder for det frivillige miljø.

Stærkt frivilligt miljø
Foreningerne er ikke i tvivl. Det frivillige miljø står stærkt i Rudersdal. Der er mange engagerede ildsjæle med bred erfaring og masser af kvalifikationer og ressourcer. 78 foreninger er samlet under Frivilligcentrets paraply, hvor tusindvis af frivillige gør livet lettere, rarere og bedre for hinanden. Der er særligt mange frivillige foreninger og grupper for ældre, for patientgrupper og pårørende, flygtninge, men også sociale tilbud til børn og for børnefamilier, grønne foreninger.

Foreningerne er glade for opbakning fra kommunen, som stiller gode gratis lokaler og faciliteter til rådighed og hvert år fejrer frivilligheden med hædrende priser. Frivilligcentret er et godt sted at samle netværk på tværs af foreninger og få gratis kurser, der kan styrke foreningerne. Centret giver grobund for fællesskab i mange formater og frirum, hvor man ikke skal stå til regnskab overfor sagsbehandlere, arbejdsgivere eller institutioner. Flere peger på, at det frivillige fællesskab favner rigtigt mange forskellige sårbare og udsatte grupper. Andre peger på, at der er gensidighed i det frivillige samvær. Rigtigt mange fremhæver, at det er medmenneskeligheden, der driver engagementet, og at det frivillige liv er uafhængigt af sædvanlige magtrelationer.

Det svære
Der er meget godt at bygge på. Men det er ikke altid lige nemt. Det er fx svært for mange at skaffe ressourcer til det frivillige arbejde og få økonomisk grundlag for de aktiviteter, som de gerne vil gennemføre. Selvom lokaleforholdene er gode på Mariehøj, er der dårlig forbindelse med offentlig transport og svære tilgangsforhold for gående. Det er også et svært bookingsystem for kommunens lokaler. Det kommunale bureaukrati og de mange regler for fondsansøgninger er svære for ildsjælene. Flere efterspørger større politisk forståelse for, at det frivillige liv ikke må styres af kommunen. Nogle efterlyser friere rammer og mere respekt for, at de frivillige løfter en stor opgave. Andre fremhæver ligefrem, at der er risiko for, at ildsjælene brænder ud, fordi de mangler opbakning og anerkendelse.

Tordenskjolds soldater er et fænomen, som flere kender til. Og der er er plads til mange flere frivillige – og helt særligt mangler der flere unge og flere mænd i det frivillige arbejde, ligesom virksomhederne kan bidrage mere til det lokale fællesskab.

Der er også mangel på kendskab til hinandens virke, og det frivillige arbejde er i det hele taget ikke synligt nok i Rudersdal.

De gyldne muligheder
Når frivillige foreninger selv skal sige det, så er der meget mere at tage fat på. Der er brug for at sprede glæden ved det frivillige arbejde, synliggøre de gode aktiviteter, der allerede er i gang og arbejde sammen i større fællesskaber. Nogle peger på, at der skal være flere multikulturelle aktiviteter, der samler danske og andre etniciteter i større fællesskaber. Andre peger på, at der er særligt behov for at arbejde med at få flere unge til at få øjnene op for værdien af frivilligheden. Der er brug for at rekruttere flere mænd og invitere virksomhederne med i det frivillige miljø, og foreningerne kan blive meget bedre til at invitere hinanden indenfor og åbne aktiviteterne for nye.

Partnerskaber er en god vej frem for frivilligheden. Der er forslag om bedre samarbejde med kommunen, så flere sårbare får øje på de mange frivillige fællesskaber. Foreningerne kan i det hele taget blive bedre til at samarbejde med hinanden og samarbejde med politikerne.

Foreningerne peger på at frivilligcentret kan hjælpe foreningerne med at omsætte de gode ideer i praksis, synliggøre aktiviteter og invitere til samarbejde på tværs af foreninger. Frivilligcentret kan samle og offentliggøre en kalender med alle de frivillige aktiviteter og der efterlyses større samspil med lokalavisen.

Bestyrelsesformand for Frivilligcenter Rudersdal Søren Grotum glæder sig over de mange forslag til udviklingen af frivilligheden.

  • Det er herligt med det store engagement, der er i at udvikle civilsamfundet og jeg er overbevist om, at alle mødedeltagere har fået noget med hjem. I bestyrelsen for Frivilligcentret fortsætter vi snakken om, hvordan vi kan være med til at styrke frivilligheden, siger han.

Foreningsmde deltagere

Mere end 30 havde tilmeldt sig årets første foreningsmøde i Frivilligcentret for at deltage i debatten om udviklingen af det frivillige miljø.

Kom med
Der er altid brug for nye frivillige i en af de mange aktiviteter. Du er velkomment til at kontakte Frivilligcentret, hvis du selv vil gøre en forskel, blive klogere på livet og være med i et fællesskab. Du kan også tjekke aktuelle frivilligjobs på www.frivilligcentret.dk