Et frivilligcenter er en non-profit organisation. Centret er et omdrejningspunkt for det lokale frivillige sociale arbejde, og det har til formål at støtte, udvikle og fremme den frivillige sociale indsats for sårbare og socialt udsatte mennesker.
Der er knap 60 frivilligcentre i Danmark, og de er samlet i landsorganisationen Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark (FriSe). Frivilligcentrene har i udgangspunktet fælles mission, værdier og grundlag, men de er tilrettet lokale ressourcer og behov.
Frivilligcentrene løser sociale udfordringer
Vi ved, at frivillighed skaber velfærd og mening for den enkelte og for samfundet
I 2009 vedtog frivilligcentrene denne mission: Frivilligcentrenes mission er at fremme lokal frivillighed - og bidrage til social forandring og sammenhængskraft ved at samle foreninger, borgere, kommune og virksomheder om aktuelle sociale udfordringer. Vi ved, at frivillighed skaber velfærd og mening for den enkelte og for samfundet. Og vi er agtpågivende og debatterende overfor, hvordan krav og forventninger til frivilligheden udvikler sig.
I vores daglige arbejde er vi i kontakt med foreninger, kommunen, virksomheder og andre, der hver især arbejder med at skabe velfærd og gode lokalsamfund. Men vi har en unik position: Fordi vores sag er frivilligheden, og fordi vi arbejder på tværs af foreningsgrænser, kan og vil vi samle de forskellige aktører og skabe dialog, erfaringsudveksling og nye initiativer.
Et Frivilligcenter arbejder for:
Et frivilligcenter tilbyder blandt andet:
Hvorfor et frivilligcenter?
Lars Skov Henriksen, professor i sociologi ved Aalborg Universitet, har fulgt frivilligcentrene gennem fire år og evalueret deres arbejde. Det er der kommet fire rapporter ud af. Du kan finde dem på Frivilligcentre og Selvhjælp Danmarks hjemmeside www.frise.dk.
Han beskriver frivilligcentrene som knudepunkter i den lokale velfærdsarkitektur og vurderer, at de kan spille en vigtig rolle i at gøre frivilligheden bedre i stand til at indgå i løsningen af fremtidens velfærdsudfordringer, idet de blandt andet kan:
Finansiering:
Frivilligcentrene kom i 2010 på finansloven med en årlig bevilling på 20 millioner kroner, hvorfra hvert frivilligcenter får 350.000 – forudsat, at de lever op til visse kriterier og får en kommunal medfinansiering på minimum 350.000 kroner. Frivilligcentrene kan herudover, som enhver anden frivillig social forening, søge midler fra private fonde og offentlige puljer såsom PUF, SATS og Uddannelsespuljen.
Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794