Haver til Maver Birkerød er en lokal forening, der tilbyder skolehaveundervisning til Toftevangskolens 4. og 5. klassetrin efter principperne i den landsdækkende almennyttige forening Haver til Mave.
Skolehaven er beliggende tæt ved Toftevangskolen i Gl. Præstegårdshaven. Der dyrkes udelukkende økologisk. I skolehaven arbejder vi for at styrke primært børnenes engagement i bæredygtighed, madkultur og sundhed. Børnene sår frøene om foråret og høster grøntsagerne efter sommerferien. Grøntsagerne bruges til madlavning på bålkomfurer. Aktive frivillige hjælper til når børnene er i skolehaven, og i sommerferien hjælper aktive frivillige med at passe skolehaven sammen med børn og forældre.