Skip to main content

Forside

ONLINE-KURSUS FOR UNGE MED ANGST OG DEPRESSION

Beskrivelse

Unge med angst og depression kan sidde derhjemme, mens de går på webkurset LÆR AT TACKLE angst og depression.

Onlineforløbet giver ny inspiration til at få en god hverdag, selvom du har symptomer på angst eller depression. Du får konkrete redskaber til at arbejde med dine udfordringer, så det bliver dig – og ikke angst og depression – der styrer dit liv.

Hvem kan deltage

Kurset er for unge mellem 15 og 25 år. Du er anonym overfor dine medkursister. Alle på kurset har tavshedspligt. Det gælder også instruktørerne.

Hvad sker der?

Hvert onlinekursus løber over 6 uger og består af 6 moduler samt live-undervisning én gang om ugen. På livedelen introduceres kursisterne til en række emner, som de efterfølgende arbejder med på egen hånd. Desuden hjælper de hinanden med at løse fælles udfordringer via en chatfunktion. Kursisterne kan hverken se eller høre hinanden. Se kort introduktion til kurset.

Hvem styrer forløbet?

Kurset ledes af en instruktør, der har gennemgået en særlig uddannelse. Instruktøren har selv erfaring med angst eller depression og ved derfor hvordan det føles, når sygdom giver begrænsninger i hverdagen.

Hvornår?

Der er løbende kursusopstart. Næste gang er torsdag den 11. februar klokken 15.00 og de efterfølgende 5 torsdage.

Information og tilmelding

Unge, som ønsker at deltage på et onlinekursus, bedes kontakte Lisbeth Eckhardt-Hansen, Frivilligcenter Rudersdal på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Tilmeldte kursister bliver inviteret til en kort forsamtale på telefon forud for kurset. Samtalen gennemføres af frivillige fra SIND. Tilmeldingsfrist er 4. februar 2021.

Kurset er gratis. Frivilligcenter Rudersdal har nemlig 5 fripladser i 2021 hos Lær at Tackle hverdagen med angst og depression. Kurset udbydes af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Frivilligcenter Rudersdal og SIND Rudersdal.