Forside

Supervision til frivillige med brugerkontakt

Dato
29.11.2022 17:00 - 19:00
Beliggenhed
Frivilligcenter Rudersdal

Beskrivelse

supervision

Frivillige med brugerkontakt, gruppeledere af selvhjælpsgrupper og frivillige foreninger har mulighed for at deltage i supervision og reflektere over deres rolle som gruppeledere eller en aktuel problemstilling. Til supervision kan vi fx arbejde med, hvordan du/I:

  • håndterer konflikter ellem brugerne
  • styrer en gruppeproces
  • får stillet deltagere på banen
  • håndterer voldsomme følelser
  • kommer igennem en konflikt
  • får afrundet på en god måde til tiden

Hvad er supervision?

Supervision handler om at blive klogere på og reflektere over de problemstillinger, du oplever i forbindelse med dit frivillige engagement. Du møder en psykolog (supervisor) og op til 8 deltagere (gruppeledere) til fælles samtale i 2 timer. Psykologerne styrer processen, så alle kan komme til orde, og vi er fælles om at skabe et trygt rum, hvor du kan dele det, som er svært og/eller det, som du gerne vil blive dygtigere til at håndtere.

Vores erfaring er, at mange sidder med sammenlignelige spørgsmål og problemer, og som regel når vi at vende to problemstillinger i løbet af en supervisionsgang. Det er vigtigt, at du som deltager forud for supervisionen har tænkt over en ”sag”, spørgsmål eller problemstilling, som du kunne tænke dig at vende.

Hvordan skaber vi et godt læringsrum?

Jeg kommer til tiden

Jeg tager sager med og eksempler på eget arbejde

Jeg bidrager til andres sager på en nænsom og respektfuld måde

Jeg hjælper til, at vi kan have et fortroligt og trygt rum

Jeg ved, at jeg ikke er perfekt og forventer heller ikke, at andre er det

Jeg giver konstruktiv feedback til supervisor

Jeg er villig til at afprøve nye ideer efter supervision

Hvem er vi?

Christine Eckhardt-Hansen arbejder som psykolog på Socialmedicinsk Center Frederiksberg Hospital og er specialist og supervisor i psykoterapi.

Vivian Heinola arbejder som psykolog på Psykiatrisk Center Sankt Hans.

Vores faglige udgangspunkt er kognitiv adfærdsterapi, som handler om, hvordan vores måde at tænke på og handle på påvirker, hvordan vi føler. Vi har begge mange års erfaring med at undervise og supervisere forskellige faggrupper i at facilitere gode samtaler og gruppeterapi.

Hvor og hvornår?

Supervision tilbydes 4-6 gange om året i Frivilligcenter Rudersdal, Øverødvej 246A, Holte, lokale 202. Hold øje med kalenderen.

Tilmeld dig til supervision den 29. november 2022 kl. 17 - 19 via NemTilmeld her.

 

Info om placering

Frivilligcenter Rudersdal

Street
Øverødvej 246B
City
2840 Holte
County
DANMARK
Land
Danmark

Frivilligcenter Rudersdal

Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 10-15

Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 A, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794