Frivillige og foreninger er inviteret til at bakke op om kampen mod ensomhed og deltage i March mod Ensomhed i Rudersdal den 15. og 16. august.
Vil du være med til at vise vej til fællesskabet og støtte kampen mod ensomhed? Så er der mulighed for at deltage i den årlige March mod Ensomhed i Rudersdal.
Frivilligcentret samarbejder med Rudersdal Kommune om at støtte March mod Ensomhed, som Patrick Cakirli står bag. Igennem de seneste år har Patrick vandret Danmark tynd i kampen mod ensomhed – og han vandrer kun sammen med andre. For at komme frem har han altså brug for hjælp, for hvis han ikke har følgeskab, skal han stå stille. Derfor inviterer Frivilligcentret og kulturområdet i Rudersdal frivillige, foreninger og alle andre til at gå med i fællesskabet!
Gå med den 16. august
Du kan gå med tirsdag den 16. august kl. 8.00, når Patrick forsætter sin rute fra Rudersdal Rådhus mod København. Der er morgenmad ved Rådhuset kl. 7.30.
Alle er velkomne til at gå med så lang tid, som man har lyst og mulighed for. Eksempelvis går ruten omkring Lyngby Kirke, som er en strækning på ca. 5 km fra Rådhuset.
Tilmeld og mere information
Hvis din forening vil garantere følgeskab på en strækning, kan du skrive til
Privatpersoner er også meget velkomne til at gå med og du behøver ikke at give besked på forhånd.