Vil du med til March mod ensomhed

Kalender
Frivilligcenter
Dato
16.08.2022 8:00 - 16:00
Forfatter
kontakt@

Beskrivelse

March mod ensomhed i Rudersdal

Frivillige og foreninger er inviteret til at bakke op om kampen mod ensomhed og deltage i March mod Ensomhed i Rudersdal den 15. og 16. august.

Vil du være med til at vise vej til fællesskabet og støtte kampen mod ensomhed? Så er der mulighed for at deltage i den årlige March mod Ensomhed i Rudersdal.

Frivilligcentret samarbejder med Rudersdal Kommune om at støtte March mod Ensomhed, som Patrick Cakirli står bag. Igennem de seneste år har Patrick vandret Danmark tynd i kampen mod ensomhed – og han vandrer kun sammen med andre. For at komme frem har han altså brug for hjælp, for hvis han ikke har følgeskab, skal han stå stille. Derfor inviterer Frivilligcentret og kulturområdet i Rudersdal frivillige, foreninger og alle andre til at gå med i fællesskabet!

Gå med den 16. august

Du kan gå med tirsdag den 16. august kl. 8.00, når Patrick forsætter sin rute fra Rudersdal Rådhus mod København. Der er morgenmad ved Rådhuset kl. 7.30.

Alle er velkomne til at gå med så lang tid, som man har lyst og mulighed for. Eksempelvis går ruten omkring Lyngby Kirke, som er en strækning på ca. 5 km fra Rådhuset.

Tilmeld og mere information

Hvis din forening vil garantere følgeskab på en strækning, kan du skrive til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og aftale nærmere.

Privatpersoner er også meget velkomne til at gå med og du behøver ikke at give besked på forhånd.


Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794