• Hjem

Økonomi og gældsrådgivning 30

Kalender
Frivilligcenter
Dato
30.11.2021 15:00 - 18:00
Forfatter
kontakt@
URL-adresse
https://frivilligcentret.dk/selvhjaelp/netvaerksgrupper/okonomi-og-gaeld

Beskrivelse

Økenomi og gæld

Gratis, anonym, fortrolig og uvildig rådgivning i Frivilligcenter Rudersdal

Er din gæld blevet helt uoverskuelig og har du ikke andre muligheder for at få hjælp, kan du få gratis og anonym rådgivning i Økonomi- og gældsrådgivning i Frivilligcenter Rudersdal.

Frivillige med uddannelse og erfaring indenfor økonomi, jura og det sociale område er klar til at hjælpe hver tirsdag eftermiddag.

Du kan få hjælp til at få styr på din økonomi. Vi hjælper dig fx med

  • at lægge et budget som kan holde med din nuværende indtægt
  • at vurdere om betingelserne for at opnå gældssanering gennem skifteretten er til stede og hjælper dig med at udfylde ansøgningsskemaet
  • at rette henvendelse til dine kreditorer for at lave aftaler
  • at få bedre styr på situationen, hvis din bolig er ved at gå på tvangsauktion eller hvis du ikke har penge til den månedlige ydelse på bil eller andet som er købt på afbetaling eller hvis du ikke har penge til at betale din gæld til skat
  • at lave en handleplan for fremtiden

Kort sagt, varetager vi helt dine interesser i alle spørgsmål om gæld og den økonomi som er nødvendig for at få det hele til at hænge sammen.

Jørgen Cardel

Du møder

Jørgen Cardél er pensioneret advokat og statsautoriseret ejendomsmægler

og har mange års erfaring som frivillig i gældsrådgivningen i Forbrugerrådet Tænk.

Rådgiverne kender systemet og har tavshedspligt. Vi sætter en time af til dit første besøg.

Rådgivningen
Rådgivningen finder sted tirsdage kl. 15 - 18 i Frivilligcenter Rudersdal på Øverødvej 246A, 2840 Holte.

Rådgivningen er gratis, fortrolig og anonym. Du bestemmer selv, hvordan du vil benytte vores råd. Ansvaret er stadig dit eget.

Tilmelding
Hvis du ønsker personlig rådgivning, er det nødvendigt at du tilmelder dig, så kontakter vi dig pr. mail eller telefon og laver en aftale om et møde på en tirsdag.

Hvis du ønsker at være anonym, kan du nøjes med at skrive dit fornavn og skrive anonym som efternavn. 

Tilmeld dig til personlig rådgivning 

Tilmeld dig til mailrådgivning 


Frivilligcenter Rudersdal
Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246B, 2840 Holte, tlf: 4589 0056
mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., facebook, CVR: 26449294, konto: 2253 0722534794