Corona-guide
Hjælp til borgere, frivillige og foreninger under coronakrisen
Opdateres løbende (opdateret 29.4.2020).
Generel information
Sidste nyt fra myndighederne, officielle retningslinjer, hotline. Telefon: 7020 0233.
Information om sundhed, skole, kultur og fritid, erhverv, mm.
Tilbud om forebyggende hjemmebesøg
Kontoret er lukket men vi kan stadig fanges på telefon og e-mail. Selvfølgelig også om emner, som ikke vedrører Corona.
Muligheder for praktisk hjælp og støtte
Røde Kors Corona hjælpenetværk
Hjælpenetværket kan for eksempel hjælpe med indkøb, hundeluftning, pakke- og medicinafhentning eller andre praktiske gøremål. Telefon: 3529 9660.
Corona Rudersdal - vi hjælper hinanden
Lokale borgere fra Rudersdal har lavet Facebook-gruppen 'Corona Rudersdal – Vi hjælper hinanden'. Her kan man dele tanker og melde sig som frivillig for at hjælpe andre under Coronakrisen.
Advokatvagten
Advokatvagten på biblioteket er lukket. I stedet er der åbnet på telefon 4541 4503 for (gratis) rådgivning torsdag kl. 16-18.
Psykologisk rådgivning
Psykologisk hotline omkring Corona rettet mod børn og unge, der er bekymrede for Corona eller forældre, der har brug for råd og vejledning til hvordan man taler med sine børn om Corona eller familier der er ramt af Corona. Telefon: 6916 1667 (hver dag kl. 9-16).
Gratis og autoriseret psykologisk rådgivning til Corona-ramte danskere. Telefon: 6070 3335.
Føler du dig ensom?
En frivillig samtaleven fra Røde Kors og dig. I kan snakke om alt: om fælles interesser, om dagens begivenheder og dagens nyheder.
Til alle piger mellem 12-24 år, der har brug for nogen at tale med. Åben for chat og sms hver aften fra kl. 18.30 -22.30 mandag-torsdag og kl. 19.00 – 21.00 fredag-søndag.
Rådgivning til seniorer
Få eller bliv telefonven. Ældresagen tilbyder en hyggelig snak med en telefonven. I bestemmer selv, hvor ofte og hvor længe I har lyst til at snakke sammen. Telefon (tilmelding): 8282 0300 (hverdage kl. 9-15).
Gode råd og inspiration til ældre i en tid med Corona.
Ældre Sagens IT-hjælp
Ældre Sagens IT-frivillige vil i perioden indtil den 1. juni 2020 over telefonen forsøge at hjælpe mandag, tirsdag og onsdag fra kl. 10:00 til kl. 16:00 på følgende telefonnummer 2045 0068.
Hjælp til sårbare grupper
Peer-linjen for psykisk sårbare
Frivillige peer-støtter står klar, hvis du har behov for at snakke. Peerstøtterne har alle selv oplevet psykiske udfordringer og recovery, men er kommet videre i deres liv – de forstår din situation, fordi de selv har været der. Skriv en mail med dit telefonnummer til
Gode råd og telefonrådgivning til kræftramte.
Information til hjertepatienter om Coronavirus og hjertekarsygdom.
Hvad skal du være opmærksom på som lungesyg?
Her får du den seneste viden om diabetes og Coronavirus.
SAND - De hjemløses hovedorganisation
Information til hjemløse om sociale tilbud, beredskaber, mm.
Rådgivning på chat og telefon til gravide og forældre med behov for hurtig hjælp under Coronakrisen. Telefon: 3345 8680.
LOKK - Landsorganisationen for kvindekrisecentre
De danske kvindekrisecentre er åbne for henvendelser fra kvinder og børn udsat for vold. Hvis du er udsat for vold - ring til den døgnåbne nationale hotline på 1888.
NEFOS - Landsorganisationen Netværket for Selvmordsramte
NEFOS er åben i tiden 09.00-18.00 alle ugens dage. Du kan få telefonisk rådgivende og støttende samtaler af NEFOS. Tlf. 5190 9584 eller 6312 1226.
mail:
Hjælp til flygtninge
Hotline og hjemmeside på 25 sprog
Dansk Flygtningehjælp har støttet af Novo Nordisk Fonden oprettet en telefonisk hotline med rådgivning og en hjemmeside, som vil være i funktion fra 6.4.20 kl. 14.00. Har du spørgsmål om Corona? Ring 4145 3034.
Covid-19 information for flygtninge
Mino Danmark har oversat covid-19-information til i alt 25 forskellige sprog.
Sundhedsstyrelsens information om Coronavirus oversat til 9 sprog
Lektiehjælp til børn og unge med flygtningebaggrund
Børn og unge med flygtningebaggrund kan nu få hjælp til lektierne i hjemmeskolen af DRC Dansk Flygtningehjælps frivillige. Kontakten mellem barn og lektiehjælper skabes i den lukkede Facebookgruppe. Læs også Flyer til flygtninge om Lektiehjælp Online.
Lektiehjælp og skole
Matematikcenter
Webmatlive er gratis lektiehjælp i matematik til elever i 7.-10. klasse og studerende på alle ungdoms-, erhvervs- og voksenuddannelser.
Tilbyder gratis lektiehjælp i alle fag under skolelukningen.
Giver gode råd til at hjælpe dit barn til at håndtere skolernes lukning (bl.a. Karantæne-karate for hjernen) og giver råd til at tale med dit barn om Coronavirus.
Træning
Gratis træning med Skodsborg Skovfittness
KulNatur Foreningen Skodsborg hjælper i gang med din egen træning i naturen. Følg med på Facebook, hvor Skodsborg skovfitness løbende lægger videoer ud til inspiration, så du kan holde din træning ved lige.
Rådgivning til foreningslivet
Center for Frivilligt Socialt Arbejde giver en række anbefalinger til foreningsdrift og generalforsamlinger under Coronavirus.
TechSoup Danmark har udgivet en artikel med oversigt over redskaber til at arbejde hjemmefra. Her kan du få gode værktøjer, online kurser, blogindlæg mv. Langt det meste er gratis for dig, der arbejder i civilsamfundet.
DeltagerDanmark har udarbejdet 10 gode råd om takt og tone på nettet.
Gode råd til nye digitale fællesskaber
Gode ideer fra DUF til digitale fællesskaber og sociale aktiviteter online - måske I kan lave en timecapsule eller en quiz for følgere på jeres side?
Vær med til at tage ansvar for særligt udsatte grupper
Mange frivillige sociale foreninger og tilbud har kontakt med særligt udsatte grupper. Vi opfordrer til, at I hjælper med at informere jeres brugere om, hvordan de kan undgå at blive smittet eller sprede smitte (jf. myndighedernes anbefalinger). I kan f.eks. overveje at ringe rundt til jeres brugere. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet foldere/plakater til særligt sårbare grupper. Hjælp gerne med at udbrede materialet til jeres medlemmer og brugere.
Gratis efteruddannelse
Center for Frivilligt Socialt Arbejde arrangerer en række gratis webinarer frem til påske, og dem kan du finde mere om her.
Ingerfair tilbyder gratis virtuelle oplæg om blandt andet ledelse af frivillige, konflikthåndtering og den ekstraordinære frivillighed i ekstraordinære tider. Du kan finde en oversigt over alle de gratis virtuelle oplæg her.
Glem ikke regnskabet!
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har ligeledes lavet en udførlig guide til foreninger om generalforsamlinger, regnskaber og aktiviteter under krisen.
I de fleste foreningers vedtægter er det bestyrelsen, der skal skrive under på regnskabet, og det kræver ikke en godkendelse fra generalforsamlingen for at få det afsluttet.
Hvad med frister for regnskaber til Socialstyrelsen?
Socialstyrelsen udskyder frister til regnskaber, så foreninger, der har sendt medarbejdere hjem, ikke kommer i klemme.
Ændringer af fristerne vil fremgå af Socialstyrelsens hjemmeside, som du finder her.
Vil du hjælpe?
Danmarks største portal for frivilligt arbejde har lavet en særlig Corona-kategori, som opdateres løbende.
Røde Kors Corona Hjælpenetværk
Mulighed for at hjælpe lokalt med praktiske opgaver eller som frivillig i callcenter.
Ældresagen tilbyder at du kan blive telefonven for en ældre borger og dermed være med til at bryde isolationen og opfylde behovet for samvær.
Lektiehjælper for børn og unge med flygtningebaggrund
Dansk Flygtningehjælp tilbyder at du kan melde dig som online lektiehjælper. Alle frivillige, som Dansk Flygtningehjælp har indhentet børneattest på, kan umiddelbart optages i gruppen. Frivillige, som DRC ikke har indhentet børneattest på, kan give os tilladelse til at indhente den ved at følge instrukserne på siden her.
Rudersdal Kommune forbereder sig på at tage imod et stigende antal syge, udsatte og ældre borgere, så hospitalerne har plads til at hjælpe patienter med Coronavirus. Der er brug for flere i beredskabet med sundhedsfaglig eller pædagogisk erfaring.
Tip os
Frivilligcentret vil også gerne hjælpe med at synliggøre aktiviteter fra foreningslivet og vi hjælper også gerne nye aktiviteter frem.
Skriv eller ring til centerleder Lisbeth Eckhardt, hvis du har en ny aktivitet, der kan være til glæde for fællesskabet, eller hvis der er mennesker med brug for akut hjælp. Skriv til